OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

CH IARINY S VAUXHALL — RA TZENBORG

1 1 7

genlød fra saa forskellige Kanter — vakte tilsammen

behagelige Følelser hos ham. Klokken omtrent elleve

afbrændtes et Fyrværkeri og den hele Festlighed

var til Ende. I den følgende Tid dansedes der efter

Fyrværkeriets Afslutning, og Vesterport stod i den

Anledning aaben til Kl. to. „Grever og Skrædere

myldrede her imellem hinanden som Oldenborrer

og Myg i Juni Maaned,“ skrev Skilderiet.

Om Vinteren rejste Chiariny bort med sin Trup,

men næste Aar, sidst’i Maj, genaabnede han det nye

Vauxhall, og der blev atter givet Forestillinger paa

Ridebanen til ind i August, da Krigsurolighederne

kom i Vejen. Han fortsatte efter Bombardementet, men

var bleven ked af det hele og besluttede at afhænde

sine Ejendele. Dernæst forsvinder han fra Skueplad

sen; i Foraaret 1808 bliver hans Gaard og Vauxhall

sat til Auktion og købes af en Tømmerhandler.

D isse festlige Arrangements faldt i Tidens Smag,

men det lykkedes ikke de forskellige Arrangører at

skabe nogen stabil Institution. I de følgende Aar var

det især Konditor H. C. Firmenich, der i Rosenborg

Have søgte at faa denne Art Forlystelser i Stand;

baade i 1815, 16 og 17 foranstaltede han Vauxhall, i

1816 endog temmelig hyppigt, men senere indskræn

kede han sig til Harmonimusik bag Herkulestemplet,

hvor Haven var smagfuldt oplyst. I Store Vibens

hus holdtes ogsaa Vauxhall (1820), i flere Købstæ

der ude i Landet ligeledes.

Paa

Ratzenborg

i Frederiksberg Allé, en stor

Gaard med mange Beboere, var der allerede før