138 / 269
JOSTYS OG MONIGATTIS PAVILLONER
125
da hverken han selv eller den unge Mand, der lagde
Navn til, havde Begreb om Konditoriet, men til alt
Held kom han i Forbindelse med en Landsmand,
Johan Monigatti, som var indvandret omkring 1808
og virkelig var Konditor. Samarbejdet var frugtbrin
gende. Taddey ofrede sig for sin Billedhuggerkunst
og Monigatti forestod baade Konditoriet i Byen og
Pavillonen i Frederiksberg Have, der efterhaanden
udviklede sig til noget saare fornemt. Kongehuset drak
jævnlig Chokolade her, og paa de allerhøjeste og høje
Mærkedage var der Illumination og Hornmusik.
Da Taddey døde (1818), havde Monigatti søgt at
faa Lov til selv at etablere sig, men forgæves; han
maatte vedblive Kompagniskabet med Enken. Uden
landske Konditorer kunde nemlig ikke nedsætte sig
uden særlig Tilladelse, og efter Plakaten af 18. Oktbr.
1820 blev de formelt udelukkede fra overhovedet at
erholde Bevilling. Alligevel opnaaede Monigatti Ret
til paa egen Haand at fortsætte Konditornæringen,
da Mad. Taddey var død 1824, navnlig fordi det var
en gammel Bedrift; men Pavillonen i Slotshaven
slap ham ud af Hænderne. Allerede før Francisca
Taddeys Afgang havde Kongen givet Anton Josty Til
sagn om denne efterstræbte Plads. Selve Pavillonen
hørte Boet og Monigatti til, og det holdt haardt for
de to Konkurrenter at blive enige om Overdragel
sen; først da Monigatti fik striks Ordre til at rydde
Pladsen, lykkedes det, og Josty overtog Taddeys
Pavillon i Februar 1825. Den nye Indehaver (født i
Graubiinden), der hørte til de i Begyndelsen af Aar-