16 / 269
H ELL IG E KILDER
3
Vejen op gennem Skoven og de talrige Landsteder
skaber en indtagende Ramme om det brogede Folke
liv. Den har yderligere Krav paa Interesse ved sin
Oprindelse, der hænger sammen med folkelige Fore
stillinger fra en længst forsvunden Kulturperiode.
Den Dag i Dag opretholdes den gamle Kilde
tid. Kun i nogle faa Uger omkring St. Hansdag aab-
ner Dyrehavsbakken sine Telte, og dette bunder i
ældgammel Sæd og Skik.
Allerede i Oldtiden holdtes Midsommerfest i Nor
den. Midt i Sommertiden, i den lyse nordiske Nat,
drog man til de hellige Kilder. Man tændte Blus
paa Højene, drak af Kildernes Vand, ofrede i dem
og plukkede Trylleurter. Ved Kristendommens Ind
førelse gik Midsommerfesten over til St. Hans, J o
hannes den Døber; de hellige Kilders Tal forme
redes, indviedes ogsaa til andre Helgener, og paa
enkelte Egne i Landet var der ikke et Sogn, uden
at det havde sine undergørende Kilder. Munkene
holdt fast ved Traditionen, da Pilgrimsvandringen
bragte milde Gaver til de Kirker eller Kapeller, der
undertiden fandtes ved Kilderne.
Reformationen bragte her, som paa mangfoldige
andre Omraader, Forandring i de hidtil bestaaende
Forhold. Mange af Middelalderens Kilder udtørredes
efterhaanden eller Troen paa Vandets heldbringende
Virkning tabte sig, og Besøgene svandt ind. Men
ingenlunde alle; den nye Kirkelære kunde ikke til
intetgøre de gamle Skikke og den nedarvede Over
tro, og Kilderejserne holdt sig. Helene Kilde ved
i*