20 / 269
VANG ED E KILDE
7
ger, der forekommer i Komedien, giver ingen klar
Besked. Naar Leonora og hendes Elsker tager Vejen
langs Stranden for at fly over til Skaane, maa man
tænke paa Strandvejen, og Vartov-Kilden bliver da
det naturlige Udgangspunkt. Des mærkeligere er det,
at Parret indhentes i „den store Kro“, hvormed
næppe kan være ment andet end Store-Kro i Lyngby.
Men i den Art Smaating tør man fornuftigvis ikke
tage Holberg altfor bogstavelig; Digterens Tid og
Lejlighed var ikke til Pedanteri i Detaillen.
Komediens Kilde-Kolorit, navnlig Intermediet, er
sikkert historisk. Kildegæsterne, der drager afsted til
Hest og til Fods, forsynede med Spande, Krukker
og Bouteiller; Bønderne, der gaar Sommer i By med
Majgrene og Faner; de gamle Kællinger, som paa
deres Krykker humper afsted i Takt efter Liren, og
selve Kildeinteriøret med de smaa Telte, den blinde
Bierfidler og de dansende Bønder — er aabenbart
virkelige Folkelivsbilleder, hentede fra Vartov-Kilden
i 1720’erne, da „Kilderejsen“ blev til.
Imidlertid var der i 1709 sprunget en ny Kilde
frem paa Vangede Mark, paa den nordre Side, tæt
ved Gentofte Sø.
Vangede Kilde,
som den kaldtes,
drog snart den Del af Kildegæsterne til, der fortrins
vis søgte Lægedom i Kildevandet og følte sig frastødt
af de grove Løjer ved Vartov-Kilden; der opsattes
en Blok for „at indsamle hvad Guds Børn, som ved
St. Hansdags Tid besøgte Kilden, vilde lægge deri
til de fattige.“ Det fortælles, at en Graver ved Tri
nitatis Kirke, som tyede til Kilden en St. Hansnat