25 / 269
12
K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN
samtidig utrykt Beretning, „intet rart at se syge Folk
komme derhen, som enten toe sig med Vandet eller
drikke deraf og dernæst med en Slags særdeles Ær
bødighed nærme sig til Blokken og derudi nedlægge
deres Gave, som bestaar udi ulige Tal af Penge, og
naar Blokken aabnes, findes adskillige saadanne Pa-
qvetter, hvorudi ere indviklede udi nogle 3 Eneste-
Skillinger, udi nogle 3 15-Skillings-Stykker og saa
fremdeles. Naar saadant er sket, tage de af Vandet
med sig udi en Flaske og begive sig straks derpaa
paa Hjemrejsen, de fleste af saadanne syge, som ere
kørende, med Ansigtet tildækket, at de ikke kan se
nogen.“ En Mængde Mennesker kom der imidlertid
blot, fordi det var Skik og for at fornøje sig i det
grønne, ligesom fordum ved Vartov-Kilden. Denne
var nu næsten helt glemt, kun nogle enkelte trofaste
søgte stadig derud. Næ r ved Landevejen stod ogsaa
her en Fattigblok, som blev staaende meget længe til
Trods for, at der kun samledes lidet deri; paa et Kort
fra Tiden omkring Aar 1800 findes baade Vartov-
Kilden og Blokken endnu afsat.
Brinckmans Kilde var paa denne Tid noget an
det end den senere blev; som Lægedoms- og
Mirakelkilde havde den intet større Ry, og den var
endnu ikke Midtpunkt for noget larmende Folkeliv.
Folk drog derud for at dyrke Naturromantikken,
for at glæde sig over den grønne Skov og Kilde
vandets Rislen:
W elch lie b lic h e s G e r ä u sc h ? W as hör ich dort zur L in k en ;
Dort ladet m e in e n M und ein frisch er Q v ell zum T rincken,