31 / 269
18
K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN
til. Mødrene slog sig den Dag løs fra de huslige Sor
ger, Fædrene glemte alle Bekymringer og Kæreste
folkene satte hinanden Møde i Dyrehaven. De unge
Piger iførte sig deres prægtige „Amazonedragter“ *)
og de store Solhatte, der gik helt ned i Øjnene.
Vognene, pyntede med Løv, holdt for Døren, og
heri satte Damerne sig til Parade med deres yndig
ste Smil. Ud mod Dyrehaven bevægede sig en lang
Række Faetons, Chaiser og Kareter, eskorteret af
unge Herrer, der hele Foraaret havde dresseret de
res Heste for at kunne „skære“ rigtig elegante Ka-
prioler for Amazonernes Faeton. De svinger dem i
Sadlen med deres medfødte Færdighed — bemærker
en Kildeskribent lunt ironiserende —, og sætter med
en uovervindelig Grandezza Sølv- og Jernspo rerne i
Siden paa Hesten, som forstaar sin Herres Vilje og
stiger i Vejret med en modig Manke. Havde Mode
herrerne ikke Raad til at leje Hest, drog de til Fods
til Fortunen, spændte Sporerne paa der og ankom
saaledes „alamodisk“ udrustet til Kilden. Uden for
Porten holdt allerede den Gang Bøndervogne, der
kaprede Kildegæster, og disse „ret gode, ærlige Kilde
vogne“ drog da afsted med svingende Læs af glade
Mænd og Kvinder med Løv i Hattene og i Hæn
derne. Og de, der ikke kunde køre, travede lystigt
afsted paa „blak Skinneben“, Matroner og Nymfer
*) En Damemode med udpræget maskulint Anstrøg; Udtrykket træffes ikke
sjældent i satiriske Skildringer. Hermed kan jævnføres, at Fortælleren i C. A.
Thielos belletristisk-satiriske Pjece Den angenemme May (1762), da han rider en
Tur uden for Byen, støder paa mange Mennesker, ogsaa „nogle af det smukke
Køn i Mandfolkedragt med dejlige Hatte paa Hovedet“ . — Karoline Mathildes
bekendte Mandsdragt var altsaa ikke uden Sidestykke.