OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

K IL D EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN

vævet ind i hinanden: En Nordmand traver St. Hans

aften efter Sædvane ud til Kilden. Han drikker en

Portion Kildevand under Paakaldelse af Kirsten Pil i

mystiske Ord og vandrer derefter en ensom Runde i

Skoven. Proviant fører han med; han har et halvt

Skaalpund godt Spegeflæsk, en halv Pot gammel

fransk Vin og en halv Pægl Akvavit fra Reverents-

gaden. Han spiser Flæsket, drikker en Pægl af sin

Vin og lægger sig til at sove under et Træ. Midt om

Natten viser Kirsten Pil sig for ham. Med Forfatte

ren som Talerør giver hun sin Glæde Luft over den

nye Tingenes Tilstand i Danmark efter Struensees

Fald, men beklager sig over sine Kildegæster: „Hvo r

ledes haver jeg ikke i mange Aar mærket, at Laster

og Udyden har tiltaget, Guds Bespottelse, Overdaa-

dighed, Hovmod og Pragt, Drukkenskab og Horeri,

hvilke tvende sidste Laster at være, er næsten Aar-

sagen til de flestes Kilderejse.“ (Man mindes J e r o

nimus’ bekendte Replik i „Kilderejsen“). Skildringen

gaar derefter over i Moraliseren og løber sluttelig

ud i Opbyggelse. —

Endelig hidsættes et lille Naturmaleri med Øje

blikkets hurtigt vekslende Indtryk, et Kildeinteriør,

der lige til Enkelthederne ser helt troværdigt ud:

Liflig Sang, P ok alers K lang,

M idt blandt S k o v en s F u glesang!

S k iø n n e M øe, hvor er du sød

1 N a tu ren s Skiød!

Det er fra et af Teltene, en flygtig Visestump, der

skærer gennem Latteren, Musikken og Slagsmaalene.