38 / 269
ANDRE KUN STM AG ERE
25
posten opregner 1785 som de fornemste Forlystelser
ved Kilden foruden Linedanseren kun den italienske
Sanger med Brillerne, Lirendrejeren, der er ekscel-
lent, og Teltet, hvori der spilles paa Davidsharpe,*)
og naar den nysnævnte Malene i Aftenposten for
1786 baade husker en stærk Mand, en Madame, der
gik paa gloende Jern, Bjørnetrækkere og Manden
med Gripomenussen (o: Rinocerossen) foruden Voks
dukkerne („var det andet end Fandens Kunster, at
de saadan nikkede og drejede Hovederne,“ siger
hun) — saa synes det at fremgaa af Sammenhæn
gen, at der snarere sigtes til Gøglere, som af og til
søgte til Hovedstaden, end til Kildens Kunstmagere.
Men netop i disse Aar begyndte Udviklingen at
tage Fart. Utvivlsomt har der mod Slutningen af
Firserne været en Marionetbod i Dyrehaven og nogle
magiske Kunster eller Ombres chinoises. „Harlekins-
Manden“, Oprindelsen til senere Tiders blaarædende
Pjerrot, synes ligeledes i en temmelig tidlig Periode
at have faaet Indpas ved Kilden; Oehlenschlager
saa allerede som Barn Mester Jakel og Harlekin,
der spiste Blaar. Medens det længer ned i Tiden
kunde blive en kostbar Historie at gøre sig bekendt
med samtlige Dyrehavens Herligheder, navnlig for
„Standspersoner“, som betalte „efter Behag“, var
Forholdet et andet nu; man kunde den Gang skri*) De gammeldags folkelige Musikinstrumenter,
Harpe, Hammel
og
Lire,
var
stadig i Brug i Dyrehaven. Af Harper var der Davidsharpen og Spidsharpen, den
første med Tarm-, den sidste med Messingstrenge. Hummelen var en Slags Citar
med afsitemte Messingstrenge, der sloges med en Pind eller Pennefjer.' Endelig
Liren: et Strengeinstrument med Tangenter og Haandsving i Enden; den er nu
her i Landet næsten helt fortrængt af den i det 19. Aarhundrede opfundne Lire
kasse eller Positiv.