44 / 269
KILDETID OG P O L ITIO PS Y N
31
Dage i Renommé og Kildetiden udstraktes efterhaan-
den til alle de mellemliggende Dage og ud derover.
Der var stadig en øjensynlig Tendens til at trække
Dyrehavstiden ud, saa at Rentekammeret i Aaret
1800 maatte fastsætte den til tre Uger; den varede
fra otte Dage før St. Hansdag til ind i Juli. De sted
lige Autoriteter havde dertil Vanskelighed ved at di
rigere de vældige Folkeskarer, og Amtmanden maatte
hvert Aar udstede Bekendtgørelse og træffe særlige
Foranstaltninger for at undgaa Ulykker. Vejen forbi
Kilden og Teltene spærredes ved Bomme, og Vagt
posterne tillod kun Fodgængere at passere. Sogne
fogden og Tingmanden i Lyngby med tiltagne Hus-
mænd som menigt Mandskab holdt Opsyn; men de
var bestandig fulde og foraarsagede selv Uordener.
Først efter Aar 1800 overtog Politimesteren denne
Tjeneste, som ingenlunde hørte til de behagelige. Jagt
betjentene, der udviste Plads til Teltene, havde i 1804
givet Politimesterens Telt Plads mellem to Punsche-
værter, og da der en Nat opkom Slagsmaal, blev
Øvrighedens Ly jævnet med Jorden tillige med de
to andre Telte.
Eftersom Tilstrømningen steg, gik Taskenspiller-
nes Chancer i Vejret. Dyrehavskildens Ry var ogsaa
naaet til de fremmede omrejsende Gøglere, der snart
besværede Kildens Veteraner med en ublid Kon
kurrence; fra Midten af Halvfemserne oversvømmede
de Dyrehaven. De hjemlige Kolleger søgte at holde
dem Stangen ved at paaberaabe sig de gældende
Anordninger om Taskenspillere og Omløbere, men