46 / 269
G Ø G LE R B EV ILLIN G E R , K ILD EN S RET SFO R HO LD
33
og Resultatet blev det, at Amtmanden fik Paalæg om
at sørge for Anordningernes Overholdelse.
I 1795 fik Egestorff og en ny Mand, nemlig J a
mes Price, begge Tilladelse til at optræde i Dyre
haven, medens Amtmanden, der holdt sig Kancelliets
Bud efterrettelig, udelukkede Francke, formodentlig
fordi han havde anset det for unødvendigt at søge
Bevilling (eller nøjagtigere udtrykt: Dispensation fra
de gældende Anordninger). Saaledes faldt den stak
kels Mand selv i den Grav, han omhyggeligt havde
beredt sine paatrængende Konkurrenter; først Aaret
efter fik han Oprejsning og Tilladelse til at fortsætte
Forevisningen af sine Marionetter og mekaniske Fi
gurer. Der var indledet en ny Praksis, som siden
opretholdtes: Dyrehavskildens Kunstnere maatte
hvert Aar søge Bevilling til at udøve deres Metier.
Det gjaldt dog ikke de utallige Smaaerhverv, Tilla
delser til at sælge Bagværk og Brændevin, at bære
Vand og passe Heste ved Kilden o. desl., der stadig
indrømmedes gennem Forstvæsenet, saaledes at bort
løbne Læredrenge og slige Personer kunde tilrane
sig en Indladelsesseddel hos Skovrideren og paa den
Maade opholde sig i Dyrehaven Kildetiden igennem.
En Del Aar var Kildens Retsforhold endnu vaklende,
først i 1806 blev de endeligt ordnede ved en konge
lig Resolution (af 23. Maj), der fordelte Magtens Ud
øvelse ligeligt mellem Kancelliet, Politimesteren og
Jagtvæsenet.
Dette Omslag i Autoriteternes Holdning over for
de fremmede Kunstmagere bragte Gentofte Hospital
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid. II
3