51 / 269
38
K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN
scherende Distika i Lighed med Hesten for Kilde
vognen:
O ! hvor sv ed er du h ist un der din talrige B yrde!
S tak k els v en lig e H est, du en F am ilies H aab!
Fem have stab let sig op paa K arm en, du en e m aae drage!
O ! m en v red es dog ei, ak thi de stu n d e til Fryd.
Kilderejserne gav ikke blot Satiren, ogsaa Lyrik
ken Stof. En rimet Fortælling i tre Sange, „Reisen
til Dyrehaugen,“ af den frafaldne Teolog Otto Horre-
bow fremkom i Boghandler Poulsens „Nytaarsgave
1801“. Noget Digterværk af høj Rang er det ikke,
hverken fra Intrigens eller Formens Side:
L angs sk jø n n e Strandvej de ru lled e frem .
I tryllen d e V ex el rundt om dem
N atur, og K un st sin e Ynder udbredte.
D e ikk e forbi C on stan tia droge.
En styrk en d e Frokost der de toge
I sk yggefuld L øvsal, hvor Læ rkers Sang
Om tonte dem fra den lysgrøn n e G ang. o. s. v.
Disse Forsøg, dels paa en Vurdering, dels paa en
Skildring af Kildelystigheden og Dyrehavsrejserne,
baade de nøgternt reflekterende, de satirisk-hudflet-
tende og de mildt-idealiserende, overskygges imid
lertid ganske af et Værk, der bliver til i Efteraaret
1802 — et Værk, der hører til de allerypperste i
dansk Digtekunst og vil bevare Mindet om Dyre
havskilden til de seneste Tider: Den unge Oehlen-
schlagers St. Hansaftenspil.
Den Interesse, der efterhaanden knyttedes til Som
merforlystelserne i Dyrehaven, fandtes i alle Sam-