55 / 269
42
K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN
som faa Aar efter havde den Lykke at faa fast Fod
i Hovedstaden. Med
Casorti
og det italienske Sel
skab gik det paa en lignende Maade. Det samlede
Selskab gav Akrobatforestillinger og Pantomimer i
Dyrehaven i 1800 og 1801, medens Giuseppe Ca
sorti i de to følgende Aar, 1802-03, var alene med
„sit lidet Selskab“, hvis væsentligste Tiltrækning var
hans to Smaapiger, Theresia og Charlotte; de viste
sig her første Gang offentlig og optraadte senere paa
James Prices Teater paa Vesterbro. Det maa være
Casorti og hans smaa Damer en forarget Kritikus
sigter til, naar han om Linedanserne i Dyrehaven
1802 siger, at de er gode nok og gør hvad de kan,
men „de maa sandeligen koste et Par andre Bukser
til den lille Mademoiselle, thi i de hvide Strikketøjs
ser hun lidt vel naturlig ud“. Netop i 1802 led Ca
sorti den Tort, at Galleriet i hans Bod faldt ned,
men lykkeligvis kom ingen til Skade. Han bad om
Undskyldning i Adresseavisen, og faa Dage efter var
alt i saa solid en Stand, at der ikke var nogen
„videre Sammenbrækning eller Skade“ at befrygte.
Den Slags Smaauheld tog Publikum aabenbart med
en vis Sindsro, thi næsten hvert Aar faldt et Amfi
teater ned eller en Bod styrtede sammen, fordi der
var sparet paa Sømmene og udvist en altfor stor
Økonomi i Anvendelsen af solidt Tømmer. „Bræk
kende Stillager og Gynger kunne af og til sætte
enkelte Menneskers Liv i Fare“ læses der hos en
Forfatter, som beskæftiger sig med Dyrehaven i dette
Tidsrum. I 1807 saa man sig derfor nødsaget til at