53 / 269
40
K ILD EFO R L Y STE LSER I DYREHAVEN
fundets Klasser, men var begrundet i en Skala af
forskellige Følelser, afstemt efter de forskellige Sam
fundslags Intelligens og Naturel. Der var den rent
historiske Følelse af noget overleveret, gamle Min
der, der var værd at opretholde; nogle satte Pris
paa den ejendommelige Mystik, der trods alt yderst
ude i Periferien satte sit Præg paa Kildelivet; andre
yndede Gøglet og den lette Sommerfornøjelse; nogle
tog det helt alvorligt, andre morede sig derover med
en vis Ironi og Overbærenhed eller glædede sig
over det lystige og maleriske Folkeliv. Atter andre
kom der blot for at se og ses, eller fordi de yndede
Opholdet i den grønne Skov, Bægerklangen og de
smukke Piger. Kun den unge Digter forstod at sam
menfatte det hele og give det poetisk Udtryk.
Men nu Enkelthederne, Dyrehavens Kunstnere og
alle dens Seværdigheder, vilde det være Umagen
værd at opholde sig ved dem? Næppe i nogen
særlig vid Udstrækning. Uden større Vanskelighed
vilde det være muligt fra midt i 1790’erne at give
en nogenlunde fuldstændig Liste over dem alle med
samt deres skønne Kunster og Rariteter; men det
vilde blive et højst broget Selskab, og for de aller
flestes Vedkommende vilde det være ufortjent, om
deres Bedrifter skulde bevares for Efterverdenen.
Hist og her støder man dog paa et Navn, der fan
ger Interessen og et Kulturtræk, som det lønner
sig at optegne.
Blandt Dyrehavens bekendteste Kunstnere staar
James Price,
der første Gang optraadte i 1795, men