OffentligeForlystelserIFrederikDenSjettesTid

K ILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN

Men nu naaede Dyrehave-Emnet op i Litteratu

rens højere Lag. I Fred. Ekkards Ugeskrift „Sam

leren“ (for 1793) hævdedes, i fuldt Alvor, Nytten og

Betimeligheden af, at Hovedstaden havde flere Mark

skrigere og Taskenspillere; der savnedes Markeder,

hvor saadanne Chevaliers d ’Industrie havde fri Ad

gang; og navnlig var det beklageligt, at vi fik saa

faa Ekvilibrister at se. Maaske var det Overvejelser

af den Art, der havde foresvævet Statsstyrelsen, da

den lukkede op for Sluserne og indlod de fremmede

Kunstmagere i større Tal end det tidligere havde

været Tilfældet. I samme Retning udtaler Amtets

Politimester sig endnu 1805; han mente, at „denne

Hovedstads Indvaanere i Hensyn til andre store

Stæder i Amerika og Europa, hvor jeg paa mine

Rejser haver opholdt mig, efter min Skønsomhed

kun ere slet forsynede med Sommerfornøjelser“. Rah-

bek derimod tog stadig St. Hansløjerne fra den sati

riske Side; i „Den danske Tilskuer“ gav han jævnlig

Kildegæsterne moralske Revselser og de fremmede

Gøglere mangt et velment Hib.

Disse fingerede

Breve, Avertissementer og lignende skyldes hyp

pigt hans egen Pen og er ikke altid lige vittige;

de er ofte mærkede af Tidens ferske Smagløshed.

Men smukke Undtagelser er der. I Aargangen 1797

findes et Kildedigt (omskrevet i Prosa), der er langt

over Gennemsnittet, en vellykket Travesti i Ges-

nersk Idyl-Stil, svulmende af fed Patos. Snart bol

trer Digterens Pegasus sig i en højbenet poetisk

Prosa, snart traver den af Sted i taktfast mar-