45 / 269
32
KILD EFOR L Y STE LSER I DYREHAVEN
det lykkedes ikke; Kancelliet, der tidligere havde søgt
at overholde Loven, dispenserede nu derfra i stedse
videre Omfang og Strømmen af Gøglere flød fra
Dyrehaven efterhaanden ud over hele Hovedstaden.
Omslaget indlededes 1794. Tidligere havde Forst
væsenet mod visse Kendelser til Gentofte Hos
pital udstedt Tilladelsessedler til at bygge Boder i
Dyrehaven og vise Kunster, nu overtog Kancelliet
selv denne Myndighed, i hvert Fald for en Del.
Det var en Borgermand, en Mekanikus Joh. Konrad
Francke fra Reverentsgaden, der ved sine Besvæ
ringer gav Stødet til en Tingenes Orden, som han
næppe selv ønskede. Han havde i fire Aar haft sit
væsentligste Levebrød ved Marionetspil i Dyrehaven,
da et Par Udlændinge gjorde ham Rangen stridig;
de opnaaede de bedste Pladser ud mod Passagen
og var oven i Købet saa lidet hensynsfulde, at de
viste de selvsamme Stykker og Kunster som han,
der havde maattet tage Plads bag deres Boder. Den
ene var en Tysker, Johan Henrich Egestorff, der
ligesom Francke fra omtrent 1790 i Dyrehaven havde
„amuseret Publikum med at spille Komoedier i et
dertil opslagen T ræ h u s “, den anden hed Galiver (eller
Galiveri), og levede ellers af at præparere Sæbe
kugler og Pomade. Francke ærgrede sig saare, fandt
i Konkurrenternes fremmede Oprindelse Stof til et
Angreb, og gik til Kancelliet for at faa dem under
kastet Lovens Bydende og udvist af Dyrehaven. Sa
gen blev nøje overvejet, saa nøje, at Afgørelsen først
kom til at foreligge længe efter Kildetidens Ophør,