34 / 269
SK IL DR IN G ER AF FOLKELIV ET
21
Ved Indgangen til Skoven strømmer Folk til Kilden,
og Replikkerne svirrer i Luften som Myg paa en
lummer Sommeraften: Holdt, holdt, hvor Fanden vil
I hen? — Til Kilden, Messieurs! Lad staa til, Per!
— Klask! der gled den fulde Kælling ned i Suppe
dasen. — Naa, min søde Jomfru, hvor smager det
grønne? — Ak, det er sødt, hvem der dog altid
kunde være i det grønne, der lever man dog meget
uskyldig. Behager Majoren ikke at spadsere ind i
vort Selskab . . . . Varsko, Varsko! lyder det fra en
anden Kant, et helt Læs af Ølkander, Bierfidlere,
Haandværkssvende, Fioler og Amazoner. Er I gale,
Karle? Tværs over Vejen, Kusk! lyder Svaret, i fuld
Galop ind ad Skoven til! Aa, Bravo, Bravo! Snups!
der ligger den hele glade Bande. Bierfidlerne i Fil-
teri med Kusken, Haandværkssvendene med Ama
zonerne, Fiolerne med Ø lk a n d e rn e
Et andet Sted
gaar Konversationen yderst poleret: Min Herre, hun
er ikke Pige, hun er Madame. — Ha! Madame, Al-
lergiereste Madame. Véritablement, so hab’ ich in
Frankrig ni geseen. — Jeg skal skaffe Dem Connois-
sance, om De behager. — Vous, Monsieur! Elle be-
haker mi mangfoldig . . . . He r falder Replikkerne
mere borgerligt: Levnede du nogen Sylte, Mor? Giv
Mester Frants et Stykke. Sid ned Mester. — Tak,
tak, Tobias! Lærken synger altid i min Lomme. God
Taar, Tobias! Vil du smage min Finkel? . . . . Nu
kommer Amagerne dragende til Kilden, en hel Vogn
fuld, hver med sin Flødekrukke og et Tørklæde med
Mad. — Vil du se, Christoffer, Tøse, som de var