210
OFFENTLIGT MASKEBAL
Moralen mere nøjeseende, mindre løssluppen. Da
Knirsch i Febr. 1831 gav Maskebal paa Hotel d ’Ang
leterre, havde han maattet stille to navngivne Mænd
som Garanter for, at kun iordentlige og honnette P e r
soner slap ind; den fremragende Læge, Prof. H e r
holdt, var den ene af disse Garanter. Det var ad
skillige Aar siden der var givet offentlige Maskerader
i København; Publikum var trevent, først da Masken
faldt, fik Munterheden Art. Knirsch gav af og til
Maskerader i den sidste Del af Trediverne, men
Maskelystigheden fra Aarhundredets Begyndelse sy
nes at være forsvunden, og det var heller ikke mere
det allerbedste Selskab, der gav Møde.
De ejendommelige
Jødemaskerader
var hverken
helt private eller helt offentlige. I Begyndelsen af
Aarhundredet holdt Jøderne ved Purimsfesten aabent
Hus for alle maskerede Personer, og de gæstfri
Værter lukkede ikke blot Dørene op for deres Tros
fæller. Gæstfriheden blev stærkt misbrugt, man tog
sig Friheder ved disse Maskeballer, der grænsede
til Uforskammethed. Læredrenge løb fra deres Værk
sted og udrustet med et Stykke Papir for Ansigtet
(Maske var der ikke Raad til) trængte de ind i Hu
sene, hvor der holdtes Fest. Disse Jødemaskerader
satte en Tid lang Præg paa Hovedstadens Gadeliv
i Fastelavnstiden; Skilderiet fortæller 1804, at man
kunde „møde hele Flokke af saadanne maskerede,
hvoriblandt Jomfruer med deres Fyre under Armen,
som gjorde sig ret lystige“. Det mosaiske Bourgeoisi
fandt det snart for broget og lukkede deres Døre i,