220 / 269
LIVET PAA MASKEBALLERNE
207
en Domino af. Andre Maskeideer var barokke eller
raa: Krøblinger med Træben, Kællinger, der sang
snurrige Salmer og holdt moralske Forelæsninger for
den ellevilde Hob. Enkelte var dog vittige: Fanden
gik med en Degn under Armen ved en af Hoffets
Maskerader; en Kavaller, der til den ene Side var
fornem Herre med broderet Kjole og Kaarde ved
Lænd, til den anden Side laset Tigger, var ligesom
et Sindbillede paa Livet i visse Kredse, og ved et
af de første Maskeballer hos Rau symboliserede en
Maske Tidens overhaandtagende Skrivefærdighed.
Hans Kjole var besat med Ugeblade og paa Hove
det bar han et firkantet Transparent; paa den ene
Side stod: Stolte Løgne for Penge, paa den anden:
Lærde Dumheder, paa den tredje: Noget af alt, paa
den fjerde: Intet i det hele.
Det var vanskeligt at sætte Skranker for de mun
tre Maskeballer, Borgerskabets sunde Sans var bjerg
tagen. „Kristne og Jøder,“ skrev en Indsender i
Politivennen, „rige og fattige, høje og ringe, Stor-
mænd og Haandværksdrenge, bivaane dem med et
Raseri, der harmer Menneskevennen.“ Biskop Balle
gjorde 1805 et spagfærdigt Forsøg. En Mand havde
anonymt tilsendt ham et, i Forhold til det almennyt
tige Formaal ganske vist temmelig ringe Beløb, der
efter Bispens Skøn skulde anvendes til „ædel Brug“
under den Forudsætning, at han ved Forestilling for
Kancelliet søgte at standse alle de Ulykker, som de
fatale offentlige Maskerader afstedkom og som alde
les havde forstyrret den arme Mands huslige Lyk