219 / 269
206
OFFENTLIGT MASKEBAL
havde lyst efter; thi nu lagde de ikke Skjul paa de
res Nøgenhed. Selv Callisen, der ellers mente, at
„Legems-Bevægelse ved muntert Sind er ret en Bal
som for Livet“, fandt, at de unge Damer ved Baller
og Maskerader gik altfor æterisk klædte. Han be
klagede, at den smukke, sædelige Menuet rent var
gaaet af Brug, fortrængt af engelske, franske og skot
ske Danse, og de tyske Valse, som paa Trods af
deres langsomme Karakter joges igennem i en aande-
løs Kehraus. Kavalleren jog af Sted med sin Dame
som med den Hest, han lejede hos Klemmer, hed
det. En anden almindelig Anke var den, at højt frugt
sommelige Kvinder viste sig ved Maskeballerne.
At der gik mange Penge med, kunde ogsaa nok
have sin Rigtighed. Paa Maskeraden ved Hoffet i
Anledning af Kongens Fødselsdag 1805 skal en af
Maskerne have baaret en Kopi af Napoleons Kro
ningsdragt, der var forfærdiget i Paris efter Origi
nalen og stod i en Sum af 1400 Rdlr. Paa de offent
lige Maskerader strøede Gæsterne om sig med Penge;
en ikke ringe Del omsattes i Punsch og „Biskop“,
en ved slige Lejligheder yndet Damedrik, tillavet af
rød Vin, ristede Pommeranser og Sukker. Gennem-
gaaende var Maskernes Opfindsomhed ikke stor: Vel
lystens Gudinde optraadte i hvid Atlaskes Trøje og
Skørt, Vægtere sang Vers, afpassede efter Stedets
Lejlighed, der var sorte Prinser og Landsby-Skole
mestre med Ris. Dominoerne var næppe altid lige
elegante; nogle saa ud, siger Rahbek, som de havde
taget deres Bedstemoders gamle Klokke at gøre dem