FrederikVIOgASØrsted

167

jeg har paadraget mig D Ms Utilfredshed; men det

vilde fornemmelig gaae ud paa at gjendrive de Ind*

vendinger, man i de senere Aar, saavel i Tydskland

som her, har gjort mod den Stilling, hvori den verds#

lige Regjering i protestantiske Lande staaer til Rir*

ken, hvilken man har troet at burde have en større

indvortes Selvstændighed og Selvregjering. Jeg vilde

og af hvad der er skrevet mod Afhandlingens Be*

gyndelse kunne tage en bequem Ledighed til at be*

rigtige et Par Misforstaaelser, som samme kunde

fremholde, hvilket jeg dog skal udføre i største Korts

hed og med største Varsomhed og uden nogen egent*

lig Polemik mod hine Forfattere, der desuden have i

Forhold til deres Sædvaner, behandlet mig med en

Agtelse og tildels med en Velvillie, som ingen An*

ledning giver til at gaa dem i Rette med Bitterhed.

Det vilde efter min fulde Overbevisning give An*

ledning til megen offentlig og privat Omtale af et

ubehageligt Slags om Afhandlingen blev ufuldendt.

Jeg haaber derfor at D. M. ald. alln. vil tillade mig

at fuldende den

ald.*)

Kong Frederik VI til F. J. Kaas.

Omendskiønt, jeg intet kjender til de Skrifter som

Etatsraad Ørstedt benævner, saa invilligede jeg el*

lers gjerne i at han fuldente hvad han havde be*

gyndt, naar man blot var sikkret for lignende Ud*

ladeiser som det sidste.

*) Naar

L. Koch

Kirkehistoriske Samlinger 1. c. S. 14 N ote 1 ud«

taler, at »Selve skrivelsen kendes ikke; men indholdet refereres i den

resolution, der afsluttede sagen«, synes det af disse iøvrigt noget in«

korrekte Udtryk at fremgaa, at han ikke har læst ovenstaaende Udkast

til den Ørsted’ske Skrivelse.