FrederikVIOgASØrsted

165

af andre mine Arbeider forsaavidt det dels er be*

gjært, dels i Tiden kunde blive begjært. Den Be*

tragtning, at jeg ved flere nye Udgaver kan med

liden Umage erhverve ikke ubetydelige Indtægter

er mig en aldeles underordnet Synspunkt, der ikke

vilde komme i Betragtning for mig til ald. at Ud*

bede mig nogen Modification i ovenanførte D. M.

alln. Villies Tilkjendegivelse, naar ikke andre vig*

tige Grunde kom til.

D M. vil næppe heller formene mig ved enkelte

Ledigheder og Anledninger, f. Eks. i flg. de Pligter,

som paalægges mig som Medlem af D Ms Viden*

skabers Selskab at levere en og anden Afhandling.

Jeg smigrer mig i det Hele med, at D M alln. vil

finde Dem tilfredsstillet ved den Erklæring, som

jeg herved alld. afgiver, at jeg skal trække mig til*

bage fra og indskrænke min literære Virksomhed og

iøvrigt, forsaavidt jeg af de ald anførte Grunde ei

vel strax eller aldeles (naar det ikke maatte være

D Ms absolute alln. Villie) kan ophøre dermed, skal

afholde mig fra at behandle enhver Materie, som

kunde være af nogen saadan Natur at man offent*

lig derover kunde mistænkes at komme i nogen

Collision med mine Embedspligter. Jeg tør haabe,

at D M alln. vil være overbevist om, at jeg redeligen

skal opfylde dette ald. Løfte*) og troer skjøndt jeg

har havt den Ulykke, at min Afhandling om den

danske Kirkeret har opvakt D Ms Mishag, saa sto*

ler jeg dog paa, at D M alln. vil erkjende, at det kun

*) at DM . vil paalægge mig en

absolut Taushed i Literaturen,

som det

ikke, saavidt jeg har erfaret, nogensinde har været andre Medlemmer

af Collegierne formeent, at skrive over Gjenstande, som stode i Forbins

delse med deres Embedsvirksomhed; i hvilken Henseende jeg, blandt

de mange Ex. af nu levende og afd. Embedsmænd, der haves, blot

skal tillade mig ald. at nævne de tvende særdeles lærerige og ansete

Værker, E T R Mandix har udgivet over den danske Landvæsensret