215 / 269
161
der kan kræves af den dannede Mand overhovedet,
endskiønt hans Hukommelses Ævne vel kom ham
derved meeget tilgode.
Man maatte imidlertid komme til et resultat, thi
jeg giorde ham begriibeligt, at Tingenes nærværende
Stilling ikke kunde vedvare — jeg betydede ham, at
om Deres Majestæt end vilde allernaadigst oversee
den Omstændighed, at der af hans Skrift kunde ud*
leedes saa mange forstyrrende Begreeber og Meenin»
ger, saa kunde Deres Majestet neppe og vilde vel
heller ikke saa gandske oversee, at det var hans
General Procureur og Deputerede i Canceliet, der
ved Trykken søgte at giøre dem giældende — —
det førte da til een Scene, som rørte og bevægede
mig inderlig.
Manden føeler den største Hengivenhed for Deres
Majestet, den dybeste Erkiændtlighed af aldt det
han skylder Deres Naade og Bevaagenhed, den in*
derligste Bekymring over, at have paadraget sig De*
res Majestets Uvillie. — Han er villig til ethvert Of»
fer, ja tilstoed mig, at han giærne gav Slip paa sit
Embede, naar det ikke, som han frygtede, maatte
ansees for Trods. — Han beeder kun om, at Deres
Majestet, ved at lade ham føele Virkningen af Deres
Unaade ikke vil krænke ham for dybt — Saaledes
stemt og med disse Følelser vil han fremstille sig
for Deres Majestet og underkaste sig Deres naa»
digste Bestemmelse.
Heslegaard Løverdag A ften
den 2den September 1826.
Allerunderdanigst
Kongehusets Arkiv.
K A A S