212 / 269
158
nye Testamente; ei heller brugtes det i de første
Christnes Menigheder igiennem Aarhundreder, ikke
heller i det første og mærkeligste af vore Symboler,
Symbolum apostolicum, men samme Symbolum nævs
nede Fader, Søn og Aand hver for sig og ikke som
treenige.
Men da ogsaa Bibelen nævner dem hver
for sig, og paa andre Steder taler om een eeneste
Gud saa gav dette de seenere christne Theologer
Anledning til at antage Benævnelsen af Treenighed,
den treenige (Een i tre og tree i een) hvilke Udtrykk
da kom ind i det Athanasianske Symbolum. Sætnim
gen er for Fornuften ubegribelig; men det samme
kan siges om Guds Væsen i Almindelighed. Hvad
forstaaer, hvad fatter et Menneske deraf og af alt
uden for Sandse Verdenen naar det ikke er os aabern
baret?
Etatsraad Ørsted har, efter min Mening, ikke udi
trykt sig forsigtigen, i det mindste ikke for Læg
Mand naar han siger »Treenigheds Læren findes ikke
egentligen og umiddelbart i Skriften, og er saaledes
ingen væsentlig Bestanddeel af den Christne Troe.
Meenige Mand kunde her falde paa at han nægtede
Christi og den Hellig Aands Guddommelighed. Men
paa andre Steder taler han udtrykkeligen om Chri*
stus som guddommelig, i hvem ald Guddommens
Fylde boede o. s. v. Han vilde altsaa vel kunde for*
svare sig om han sigtedes for hans afbrudte Sæt?
ning om Treenigheds Læren men at hans Udtryk
her kunde gives meere Klarhed tilstaaer han selv i
sit Brev til Deres Excellence af 17. Aug.*) hvor han
har erklæret sig villig til at give dette Sted meere
Klarhed.
Tiden tillader mig ikke videre Bemærkninger.
Maaske vilde de ogsaa være overflødige. Kun dette
tillader jeg mig at tilføje, at neppe vilde, efter hvad
*) 3 : 13. August.