FrederikVIOgASØrsted

157

skiønner, rigtigen bemærket, at samme hos os som

andensteds, især hos os, gaaer ud paa hvad de for*

pligte sig til at

lære,

ikke hvad de selv

troe

eller ville

fremdeles

troe.

Tydeligen ligger dette i Eeds Formu*

larens Ord. Men desuagtet meener Ørsted, og med

megen Grund: at ingen retskaffen Mand kan eller vil

besværge, at forkynde en Lærdom, som himmelsk,

hvilken han ikke selv finder sig overbeviist om, at

være saadan, og at om han i Fremtiden forandrer sin

Overbeviisning, da bør han, ogsaa som retskaffen

Mand, frasige sig sit Lære Embede. Paa denne Maa*

de bringes jo hvad den Sværgende vil lære, og hvad

han tror i Harmonie.

Symboler

i Almindelighed, for en protestan*

tisk Kirke i Særdeleshed, er det, som mig synes rigi

tigt: at de skulle være, som de hos os ere, kortfattede

Grundsætninger, af Bibelen uddragne og med Bibe?

len overensstemmende, om de væsentligste Troens

Lærdomme, som Kirken bekiender sig til: at de laane

deres Gyldighed og Værd, ikke fra dem selv (de ere

Menniskers Ord) men eene og aleene fra Bibelen

(Guds Ord) som deres rette Kilde: at ikke alle Sym#

boler ere lige vigtige, ikke alt i ethvert Symbol lige

betydende; ja at endog i et og andet Symbolum kan

være Udtrykk som under mindre dyrket Sprog i de

ældere Tiider eller under mindre rensede theologiske

Begreber, eller af polemiske eller andre Grunde, kun#

ne i sin Tid være bleven antagne og derfor nu i

theologisk Foredrag med meere Vaersomhed bør be#

røres end de væsentlige Sætninger som erkiendes

fuldkommen hiemlede i den rigtigen fortolkede Bi#

bel. Men naar Etatsraad Ørsted derfor taler om Syrn*

bolernes Aag, da synes dette Udtryk upassende.

I Henseende til

Treenigheden

da er det vist, at

dette Ord ikke findes enten i det gamle eller det