225 / 269
171
nogen derom, som ei først har talt til mig, min Bro*
der allene undtagen.
Deres Excellence vil erindre, at De, under den
Samtale, jeg havde den Ære at have med Dem paa
Hesselgaarden, tilkjendegav mig, at H. M. vilde fore#
lægge mig det Alternativ enten at forandre min Em#
bedsstilling, eller ophøre med mine literære Arbei#
der. Det var i den Anledning jeg yttrede, at, naar
jeg ikke fandt det uforeneligt og stridende med de
Følelser, jeg havde imod Kongen, ikke blot som min
Konge og Herre, men og med Hensyn til det naa#
dige Sindelag, han saa tit havde viist mig, kunde jeg
fristes til at vælge det første Alternativ. Heri inde#
holdtes dog ingenlunde, at jeg virkelig var sindet at
foretrække det. Jeg skulde end ikke have yttret saa
meget, hvis det ikke havde havt noget særdeles an#
stødeligt for min Følelse, at jeg saaledes ved at
paalægge mig et saa usædvanligt Baand, skulde søge
at conservere mig i et Embede, som jeg ellers stod
Fare for at miste. Det var mig en særdeles Tilfreds#
stillelse, at H. M., under den Samtale Alhs. Dagen
efter forundte mig, intet talte om sligt Alternativ,
men kun ligefrem yttrede den Fordring, han gjorde
til mig. Skjøndt jeg ikke tvivlede paa, at H. M. tænk#
te sig dette Alternativ, saa skaanede Allerhøjstsam#
mes Maade at fremsætte Sagen paa, mig dog for den
store Forlegenhed, hvori et udtrykkelig forelagt Al#
ternativ vilde have bragt mig. Det allerunderdanig#
ste Andragende, som jeg derefter indgav, indehol#
der derfor aldeles intet om noget Valg, men jeg
fremsatte kun mine ald. Ønsker og Bønner, som det
stod til H. M. at bevilge eller afslaae, uden at der for
mig blev andet tilbage end at modtage og efterkom#
me H Ms nærmere allernaadigste Villies Tilkjende#
givelse. Imidlertid yttrede Deres Excellence sig ved