69 / 133
UDENBYS KIRKEGAARDE
6 3
sterede. De fremførte til deres Undskyldning, at Kirkegaarden var
tor lille, saa de var nødte til at lægge det ene Lig oven paa det andet,
og derved blev ofte de ældre Grave forstyrrede. Karlene undgik dog
ikke en haard Straf, og deretter blev Ordenen genoprettet og over
holdt. Store Gitterporte blev opførte i Muren, for at der ude fra Gaden
kunde være frit Indblik til Kirkegaarden.
At denne i 1804 var for lille, var dog rigtigt nok, og allerede i tiere
Aar havde man truffet Forberedelser til den store Udvidelse, der
fandt Sted Aaret elfer, og som i det væsentlige gav Assistens Kirke
gaard det Omfang, den nu har. Der skulde skaffes Plads til Begra
velser fra de gamle Menigheder i 20 Aar, »hvilket«, siger Professor
Rawert, »er den Tid, jeg mener, at Gravene bør ligge urørte, selv om
man hidtil almindelig har brugt at opgrave dem efter 12 Aars Forløb
eller nedsætte nye Kisteroven paa de gamle«.1) Desuden meldte sig
nu et Par nye Menigheder med Ønsker om at faa Del i Kirkegaarden,
nemlig fransk og tysk reformert samt katholsk Menighed. De lo re
formerte Menigheder havde hidtil hjulpet sig med den lille Kirke
gaard omkring Kirken i Gothersgade. Katholikerne havde ingen sær
lig Begravelsesplads haft, men deres døde var bleven jordede paa
Stadens almindelige Kirkegaarde: de militære paa Garnisonskirke-
gaard, de fattige paa Almindelig Hospitals Kirkegaard, og de andre i
det Sogn, hvor de havde boet.*)
Jorden til den nye store Udvidelse skulde tages langs Nørrebro-
gade fra de gamle Kirkegaarde ved Kapelvej helt ud til Jagtvejen. Det
drejede sig om c. 200.000 Kvadratalen af Fælledens Jord, og dette be
tydelige Areal mente Erstatningsfondskommissionen, der nu havde
Styrelsen af Byens Jorder, ikke at kunne afgive gratis, saaledes som
Tilfældet havde været ved det første Anlæg i 1760. Den forlangte 6 Sk.
pr. Kvadratalen, men ved en kgl. Resolution af 9. Juli 1802 blev P ri
sen dog nedsat til 4 Sk., som Kirkerne maatte betale, foruden at de
selv skulde bekoste den lange Hegnsmur ud mod Nørrebrogade, hvor
der tidligere kun laa en gammel Grøftevold. Hver Kirke fik som h id
til sit eget Stykke af Kirkegaarden; og tilstrækkelig Frijord, som
Kommunen afgav uden Betaling, blev udlagt til Begravelser for Fat
tigfolk. Særlige Fattigkirkegaarde skulde ikke længer findes, og den
nye Kirkegaard skulde i det hele være et demokratisk Sted, hvor de
døde lagdes i Rækkefølge »uden Forskel af Stand, Bang eller Beta
ling«.
2)
Dette blev dog ikke overholdt, og som vi tidligere har set
vedblev Fattigvæsenet at have sine egne Kirkegaarde i endnu et halvt
Hundrede Aar.
*) Det op lyses ved denne Lejlighed, at der aldrig var bleven adordret Katholikerne nogen Afskrift af deres P rotokoller over Vielser og Barnedaab, hvorfor »de aarlige Lister
over Fødte og Copulerede for København stedse vil have en liden Mangel«.