66 / 133
6 0
UDENBY S KIRKEGAARDE
Der var dog endnu adskillige Vanskeligheder at overvinde. Skulde
Studenterne nu for den samme Betaling som hidtil bære Ligene ud
paa Nørrebro, og skulde Præsterne begive sig ud til den fjerntliggende
Kirkegaard for at forrette Jordpaakastelsen? Og hvorledes skulde man
faa Bugt med Befolkningens indgroede Uvilje imod at lade sig be
grave uden for Byen?
Kancelliet afgjorde resolut de to første Spørgsmaal ved et Beskript
af 2. Marts 1759. Det blev tilladt, at i de Tilfælde, hvor Begravelsen
foregik uden for Portene, maatte Præsterne besørge Jordpaakastelsen
hjemme i Huset. Studenterne skulde derpaa bære Kisten ud og sætte
den paa Ligvognen, og dermed var deres Hverv til Ende. Ude paa
Kirkegaarden skulde Kisten tages af Vognen og nedsættes i Graven
af andre Personer, som Magistraten dertil forordnede. —Til Modar
bejdelse af Befolkningens Uvilje blev der truffet to Foranstaltninger:
Benævnelsen »Urtegaard« om de gamle Begravelsespladser ved Kir
kerne blev forbudt, og de skulde nu alle uden Forskel kaldes Kirke
gaa rde ;1) og Betalingen for en Grav paa de gamle Kirkegaarde blev
forhøjet til det femdobbelte af, hvad den kostede paa Assistenskirke-
gaarden. Men ingen af disse Forholdsregler hjalp, og endnu i mange
Aar var det kun de allerfattigste, der kom ud paa den nye Kirkegaard.
I 1760 var Kirkegaarden anlagt, beplantet og indhegnet, og Magi
straten sendte da en Forespørgsel til Sjællands Biskop Ludvig Har-
boe, om nogen Indvielse a fJorden skulde finde Sted, inden den kunde
tages i Brug. Spørgsmaalet synes at have truffet Biskoppen ganske
uforberedt. Han svarede, at hverken Loven eller Bitualet foreskrev
noget om Indvielse af Kirkegaarde, ej heller havde han kunne t bringe
noget i Erfaring om, at en saadan Indvielse af en fra Kirken adskilt
Kirkegaard nogensinde var foretaget her i Biget. Biskoppen ha r alt-
saa været uvidende om, at f. Eks. Holmens Kirkegaard var bleven ind
viet i 1666 og Pestkirkegaardene i 1711. Ceremonien ha r efter hans
Mening sikkert været overflødig; men, skriver han, »for at imøde
komme Almuen« kunde man vel lade Jorden indvie ved en Tale af
Sognepræsten, hvortil dog vilde kræves en kongelig Tilladelse.
Kongen gav uden Vanskelighed denne Tilladelse, og Indvielsen
fandt Sted d. 6. Nov. 1760. I et paa Kirkegaarden rejst Telt samledes
en Del Professorer og nogle af Magistratens Medlemmer. Frue Sko
les Disciple sang en Salme (»Pengene som Judas slængte«), og Provst
Biitzow talte over Ordene: Det nedsaaes i Forkrænkelighed, det op-
staar i Uforkrænkelighed.2) Straks efter Indvielsen blev Kirkegaar
den taget i Brug.
Den nye Kirkegaards Areal var 39.000 Kvadratalen. Kirkerne Vor
Frue, Nikolaj, Helliggejstes, Trinitatis og Petri samt Vajsenhuset og