62 / 133
5 6
UDENBY S KIRKEGAARDE
Bårens’ Navn .1) - Det nordligste Hjørne af Fattigkirkegaarden b rug
tes indtil 1857 som Begravelsesplads tor Slaver fra Stokhuset.
En anden Fattigkirkegaard laa ved F e s tb u s e t paa Vesterfælled,
ligeledes indrettet efter Belejringen. Da Pesthuset eller Set. Hans
Hospital i 1769 flyttedes til Ladegaarden, blev der ogsaa indrettet en
Kirkegaard her, som benyttedes indtil 1807, da Set. Hans Hospital
flyttedes bort. Man stødte paa mange Grave fra den Tid, da Nord
banen i 1863 blev anlagt hen over Ladegaardens Grund.
Spredte Begravelsespladser, som engang ha r ligget uden ior Byens
Volde, findes utvivlsomt endnu flere Steder under Hovedstadens Huse
og Gader. Ved Udgravning i Nyboder, i Krydset mellem Ny Kron
prinsessegade og Salviegade, er man saaledes stødt paa Ligkister,
der laa i regelmæssige Rækker og gjorde Indtryk af at stamme fra en
ordnet Begravelsesplads. Da denne strakte sig ind under Nyboders-
husene, maa den være fra Tiden omkring Aar 1600.2) — Et Sted i
Nærheden af Amalienborg vil man muligvis engang støde paa Lev
ninger af Begravelsespladsen ved det gamle Set. Anne Kapel; og de
spedalske i Set. Jørgens Hospital maa have haft deres egen Begravel
sesplads ude ved Vodrofsvej.
Nu er Fattigkirkegaardenes Tid forbi. I 1858 vedtog Kommunal
bestyrelsen, at naar de daværende Fattigkirkegaarde var fuldt be
lagte, skulde ingen nye indrettes, men de fattige for Fremtiden be
graves i Frijorden paa de almindelige Kirkegaarde.3) Og ved denne
Ordning er det senere forblevet.
Den ældste af Byens nuværende Begravelsespladser er H o lm e n s
Kirkegaard, der indviedes d. 10. Aug. 1666 af Sognepræsten Provst
Seidelin og fik Navnet Skibskirkegaarden.4) Samtidig opførtes et Be
gravelseskapel derude, som stod til 1701; da var det »formedelstÆlde
ganske bortraadnet, saa at der nu ingen Skjul findes enten for P ræ
sterne eller Folket, naar der udi ondt Vejrlig noget kan falde at for
rette, hvorover Præsterne sig idelig besværger«. Der var ved den Lej
lighed Tale om helt at flytte Kirkegaarden bort, da Grunden formo
dedes engang at maatte benyttes til Fæstningsværkernes Udvidelse.
Magistraten havde allerede anvist en ny Plads til den paa den mod
satte Side af Alleen, ved Enden af Garnisons Kirkegaard; men denne
Grund viste sig ubekvem, da man allerede i en Alens Dybde kom til
Vand, og Flytningsplanerne blev derfor opgivne.5) Et nyt Kapel blev
da under Ledelse af Stadsbygmester Ernst opført paa den gamle
Kirkegaard. Det var kun en lille Bygning, 20 Alen i Længden og 14
i Bredden, men den synes at have været smagfuldt udstyret. Den
havde to Klokker, Alter, Prædikestol og Galleri til Koret og var ud