59 / 133
III. UDENBYS KIRKEGAARDE
1. FATTIGKIRKEGAARDENE, DE MILITÆRE
KIRKEGAARDE OG JØDERNES KIRKEGAARD
U
d e n
for Byens Porte begravedes
i
gammel Tid kun Fattigfolk og
Forbrydere, Selvmordere, Soldater og Jøder. Der skulde Aarhun-
dreders Udvikling til, før den gamle Fordom mod de udenbys Grav
pladser blev overvundet; det skete først, efter at Assistens Kirkegaard
paa Nørrebro var anlagt
i
1760, og selv da kun langsomt og nølende.
Den første Begravelsesplads uden for Voldene var en Pestkirke-
gaard, der blev anlagt under en Epidemi i 1546. Den kaldes sædvan
lig K i r k e g a a r d e n u d e n fo r N ø r r e p o r t og laa omtrent paa del nu
værende Grønttorv. Efter at være benyttet under Pesten 1546-47 og
atter under en Epidemi i Sommeren 1553, henlaa den ubenyttet i en
Aarrække, og om dens forsømte Tilstand i disse Aar har Kirkeværgen
ved Vor Frue Kirke, Baadmand Lavrids Bøssestøber (død 1570), efter
ladt en Beretning, der giver et malende Billede af den Vanrøgt, en
Kirkegaard efter Deformationen kunde blive Genstand for.
»Anno Domini 1556«, begynder han, »da stod den ny Kirkegaard
øde og uordineret, saa naar Kong Kristian, salig med Gud, tit og ofte
drog ud ad Nørreport til Esrom og Helsingør og andensteds, ihvor
Hans Naade havde Lyst at drage, saa han altid, at der gik Faar og Øg
og anden Urenhed paa forskrevne Kirkegaard, hvilket Hans kgl. Maje
stæt var ikke vel tilfreds med«. Efter Kongens Ønske lod da Lavrids
Bøssestøber sætte et Plankeværk om Kirkegaarden og boldt selv Or
den paa den i nogle Aar. »Men Anno 1564 begyndte den store Pesti-
lense at regere her i København, da raadede Graverne selv derude og
holdt der ingen Ordning eller Skik, men skikkede sig utilbørligen«.
»Saa var der en Graver ved Navn Steffen og var Taarnvægter i Vor
Frue Taarn, hvilken der grov ned udi de Grave, som friske Lig laa
udi. Saa var forskrevne Steffen uskikkelig og slog Laaget op af Ki
sterne og hug en Hakke udi de døde Menneskers Kroppe og bad dem
staa op udi tusind Djævles Navn og sagde: I have længe nok ligget
her«.
Et lignende Indtryk af det uhyggelige Sted faar man af den Instruks
for Graveren paa den nye Kirkegaard, som Magistraten vedtog i 1562: