57 / 133
INDENBYS KIRKEGAARDE
5 1
lyst ved Frederiksberg Allé at lade indrette et Begravelsessted for sig
og Familie; og i 1806 fik Grosserer Moses Levin Mariboe en lignende
Tilladelse for sin Gaard Bellahøj ved København.
Og saa udkom da endelig Forordningen af 22. Febr. 1805, der
gjorde Ende paa Kirkernes Benyttelse som Begravelsesplads: »Da
Kongen ikke finder det sømmeligt, at Bygninger, indviede til det
højeste Væsens Dyrkelse, tillige afbenyttes som Gemmesteder for
Legemer, der overgives til Forraadnelse; og da den fra mindre oply
ste Tider nedarvede Skik at begrave de døde i Kirkerne ofte har haft
Nikolaj K irkeplads 1831.
Efter Hist. Medd. om København II.
farlige Tilfælde, endog Helbreds Tab for de efterlevende til Følge«,
saa vil Kongen nu drage Omsorg for, at Templerne i lians Riger her
efter udelukkende forbeholdes til deres egentlige Bestemmelse. Der
for maa intet nyt Gravsted herefter indrettes i nogen Kirke, de alle
rede bestaaende Ejendoms-Begravelser skal søges erhvervede af Kir
ken mod Anvisning af Gravsteder paa Kirkegaarden, og indtil dette
kan ske, maa de kun benyttes til balsamerede Lig eller til saadanne,
som har henstaaet andensteds i mindst 2 Aar efter Dødsdagen.
Tilbage var saa de smaa Urtegaarde omkring Kirkerne, i hvilke
der vedblivende begravedes nogle Hundrede Lig om Aaret. De var
dog forlængst overfyldte og blev stadig mindre og mindre. De saa-
kaldte Lærredsboder i den nuværende Niels Hemmingsensgade havde
længe indskrænket Helliggejstes Kirkegaard, og i 1798 opførtes lig