53 / 133
INDENBYS KIRKEGAARDE
4 7
maatte bygges paa det før 1780. Men dette overlioldtes ikke. Allerede
i 1763 fik en af Køberne, Premierlieutenant Carl Philip v. Holck,
Tilladelse til at b}^gge over Portrummet, og i 1774 begyndte en an
den af Naboerne at foretage Udgravninger til en ny grundmure t Byg
ning paa Kirkegaarden. Flere Borgere indgav Klage herover og bad
om, at deres afdøde Venners Ben maatte hvile i Fred i den fastsatte
Tid. Men der blev ikke taget noget Hensyn hertil.
Endelig fik Set. P e t r i K i rk e en Assistenskirkegaard i Karreen mel
lem Larslejstræde, Nørre Voldgade, Teglgaardsstræde og Set. Peders-
stræde. *) Indgangen til den var gennem en Port i Larslejstræde skraas
over for Kirken, og den grænsede mod Syd til Valkendorfs Kollegiums
Have. Grunden var en gammel Frugthave, tidligere kaldet »Baron
Fuirens Have«. Den blev indviet til Kirkegaard af Præsten ved den
tyske Kirke, Dr. Heinrich Diirkop d. 21. Sept. 1711, og samme Dag
fandt den første Jordfæstelse Sted. Kirkegaarden synes at være ble
ven vel røgtet og vedligeholdt af Forstanderne for den tyske Menig
hed, og efter at den var nedlagt i 1760, beholdt Kirken den endnu i
nogle Aar som Bekreationsplads for Lemmerne i Set. Petri Plejeslif-
telse, der i 1737 var bleven opført ud mod Kirkegaarden. Den Have,
som endnu ligger bag ved Pelts og Thymes Stiftelse i Larslejstræde,
er den sidste Rest af den gamle Kirkegaard.
3. AFSKAFFELSE AF INDENBYS BEGRAVELSER
Efter at Pestkirkegaardene var nedlagte i 1760, var Kirkebygnin
gerne og de gamle Urtegaarde omkring dem atter de eneste Begravel
sespladser inden for Voldene. Det var kun et Tidsspørgsmaal, naar
ogsaa de skulde forsvinde, —men et Spørgsmaal, som det dog log
omtrent hundrede Aar at løse.
Først og fremmest gjaldt det om at frigøre selve Kirkerne for den
mod al Hygiejne stridende Skik at begrave de døde under Kirkegulvet.
Kejser Konstantin den Store skal have været den første, der lod sig
begrave inden for Kirkens Vægge. Denne Uskik havde fra lørst al
ingen Støtte hos Kirken, og senere ivrede f. Eks. Luther imod den .1)
Men Kirken maatte her som saa ofte give Køb, og den kunde saa
meget lettere gøre det, som disse Begravelser i Kirkehusene skalfede
den en god Indtægt. De dyreste Pladser var i Koret, og nedad mod
Taarnet blev de billigere. Mange af vore Købstadkirker er endnu den
Dag i Dag helt udhulede under Gulvet af gamle Grave, og i Aarhun-
dreder har Menigheden vandret hen over Gulvets slidte Ligsten.
*) Se Grundplan S. 29.