49 / 133
I NDENBYS KIRKEGAARDE
4 3
omhuggede eller forfaldt af Mangel paa Røgt. »Landgreven« brugtes
dog stadig som Begravelsesplads, og det siges i 1724, at den var op
fyldt af Lig lige op til Plankeværket og deriblandt flere, som nylig var
jordede. I 1757 bad Frederiks Hospitals Direktion om Tilladelse til at
benytte den som Begravelsesplads, da den laa Hospitalet nærmest;
men Magistraten afslog det, da den var saa overfyldt, at der næppe
var Plads lil Sognets egne døde. Der fandtes et Lighus derinde og en
kelte Gravmonumenter nævnes. — Kirkegaarden blev nedlagt 1760,
og dens Grund blev solgt til omliggende Husejere med Forpligtelse
til ikke at bygge eller grave paa den i de første 20 Aar. Men hen
over den gamle Kirkegaard er der endnu Passage gennem en Bække
indbyrdes forbundne Gaarde, der
strækker sig fra Gothersgade halv
vejs op mod Dronningens Tvær
gade.
Ogsaa Vor Frue Kirke fik til
Pestkirkegaard anvist en gammel
Beværtningshave, L i n d e n i Fiol
stræde. Universitetet, der var Pa
tron for Frue Kirke, købte d. 12.
Aug. 1711 denne »Gaard, Grund
og Ejendom, Linden kaldet, med
tilliggende Haveplads og derpaa
staaende Frugttræer« for 3816
Rdlr. 4 Mark. Dagen efter, d. 13.
Aug., blev den indviet til Kirke
gaard og samme Dags Eftermiddag blev det første Lig nedsat i
den. Det var en af Frue Kirkes egne Præster, Laurids Sandager,
som var død samme Morgen. Han blev begravet lige for Indgangen
midt paa Kirkegaarden, og Frue Kirke bekostede en Ligsten til hans
Grav. Endnu to andre Hjælpepræster ved Frue Kirke døde under
Pesten og blev begravede her, ligesom flere af de Studenter, der un
der Pesten var antagne til Ligbærere. I det hele begravedes der paa
denne Kirkegaard i August Maaned 418 Lig, i September Maaned
673, men i Oktober kun 186 og i November 30. Det var som sæd
vanlig mest Fattigfolk og smaa Børn. Dog nævnes ogsaa i de bevarede
Kirkebøger nogle Prokuratorer, en Byskriver og en Amtsforvalters
Enke. —Der fandtes en Brønd inde paa Kirkegaarden, som Naboerne
uden Tilladelse vilde benytte; og Universitetets Rektor kæmpede for
gæves for at faa alle ulovlige Laager ind lil Kirkegaarden lukkede.
Som de andre Pestkirkegaarde blev den nedlagt 1760, og Grunden
solgtes efterhaanden til Naboerne med den sædvanlige Bestemmelse,
Kirkegaarden »Landgreven« 1757.
(Nr. 94).