55 / 133
I NDENBYS KIRKEGAARDE
4 9
Uger ubrugelig lil Gudstjeneste formedelst Stanken af et der hensat
Lig. Og Forfatteren henviser ligeledes »til det bekendte Tilfælde ved
Petri tyske Kirke i København; men det er for nyt til at jeg skulde
behøve tydeligere at nævne det«.1) Men Præsterne og deres Menig
heder tog ingen hygiejniske Hensyn. Der tales i ældre Tid om »den
søde Lugt« inde i Kirkerne. Den ansaas fo re t Tegn paa det helliges
Nærværelse, men var i Virkeligheden Stanken af forraadnede Lig.
Den religiøse Følelse havde h e r som saa ofte ellers indgaaet et For
bund med verdslige Interesser, som det var særdeles vanskeligt at
gaa imod. Rasmus Nyerup, der selv var en ufortrøden Talsmand for
Oplysningstidens Tanker paa dette Omraade, maa med et Suk er
kende, at det vil være næsten helt umuligt at faa en bedre Ordning
indført, eftersom »den nuværende Indretning nøje er forbunden med
Religionen, item med Skolers og Kirkers og Præsters og Degnes og
Klokkeres og Graveres Indkomster og Fordele«.2)
Struensee og hans Mænd havde dog allerede forsøgt at træde op
mod denne fromme, hævdvundne Skik. I Feb ruar 1771 indgav Stads-
fysikus W a n d e l e r et Forslag til Magistraten om at fjerne den usunde
Stank af Kirkerne. Han tænker dog kun paa Ventilation ved at an
bringe Luger og Jerntraadsgitre paa begge Sider af Bygningerne forat
skatle Gennemtræk. Men to Maaneder senere paalagde en Kabinets
ordre fra S t r u e n s e e Magistraten at fremkomme med Forslag til helt
at alskaffe Begravelser baade i Kirkerne og paa de indenbys Kirke
gaarde for derved at rense Luften i Byen. Magistraten satte sig stæ
digt til Modværge: At forbyde Folk, som i dyre Domme havde købt
Begravelser i Kirkerne, at benytte disse, gik dog ikke an; og den vid
ste ingen Pladser uden for Byen at anvise, hvor nye Kirkegaarde
kunde anlægges. Herpaa svarede K o n g en selv, at saadanne Pladser
maatte og skulde findes. De kunde bekvemmest søges ved Strand
bredden, hvorhen de døde kunde føres i Baade, og de nuværende
Kirkegaarde kunde da udlægges til Græsning. »Indbyggernes Beva
relse gaar frem for alt«.
Efter dette var Magistraten nødt til at foretage sig noget, og den 31.
Juli 1771 kunde den afsende en Forestilling til Kongen. Det var lyk
kedes den at finde to Pladser, som der kunde være Tale om. Den ene
var Classens Have og Limfabrikens Grund uden for Østerport, den
anden et Jordstykke ved Frederiksberg Allé, som tilhørte Pesthuset.
Magistraten anbefalede ikke noget af dem, og særlig det første vilde
blive dyrt at erhverve. Men andre Steder havde ikke værel at finde,
og Kongen maatte nu selv vælge imellem dem.
Det har sikkert ikke været Magistraten ukært, al Begivenhedernes
Udvikling standsede det hele Projekt. Aaret efter var Struensee styr