61 / 133
UDENBYS KIRKEGAARDE
5 5
He iude vai de fattiges Kirkegaard i de følgende Hundrede Aar. Da
dei undei Foi bei edeiserne til Assistens Kirkegaards Aniseg var Planer
oppe om helt at afskaffe de specielle Fattigkirkegaarde, skrev Profes-
so ie ine i 1759 til Magistraten, at de ikke kunde billige denne Plan:
de vidste ej letteie, end at battigvæsenet havde sin egen Kirkegaard
ved Nørre Accisebod, hvor alle de Lig blev begravede, der fik fri
Kiste af Konventhuset og blev bortbaarne af Vægterne, og disse
Lig maatte ogsaa i Fremtiden være Sognekirkernes Assistenskirke-
gaard uvedkommende, hvad enten saa denne Konventhusets Kirke
gaard skulde vedblive eller paa anden Maade bruges til Stadens
Nytte .1)
Der har altsaa paa den l i d været Tale
0111
helt at nedlægge den
gamle Begravelsesplads; men den laa der dog endnu et Aarhundrede
senere. Under de lidet tiltalende Navne »Selvmordernes Kirkegaard«
og »Koppekirkegaarden« brugtes den endnu lejlighedsvis til Begra
velsesplads. I 1805 fortæller københavnske Aviser saaledes om en
beklagelig Fejltagelse, en ny Ligvognskusk af Uvidenhed havde gjort
sig skyldig i, da han nedsatte en Kiste med et velklædt Fruentimmer-
lig i gd aaben Grav paa Selvmordernes Kirkegaard.2) Fattigvæsenet
benyttede den til Begravelsesplads for Koppepatienter indtil 1841, og
efter den Tid henlaa Pladsen øde og forsømt. I nogle Aar blev Græs
set paa den bortlejet af Magistraten for 10 å 16 Rdlr. aarlig med For
pligtelse for Lejeren til at skaane Grave og Monumenter og til ikke at
bortskuffe Jorden fra Kisterne, der stod tæt under Overfladen, mange
Steder ikke et Spadestik dybt. I 1854 blev Pladsen, lidt over en halv
Tønde Land, lejet af Tømmermester Kellermann, hvis Have stødte
op til den. Han satte Hegn omkring den, medens den tidligere havde
ligget ganske aaben. Kirkegaarden forsvandt endelig ved Kommune
hospitalets Anlæg; dens Grund skæres nu af den yderste Ende af Go-
thersgades Forlængelse.
Da denne Kirkegaard var nedlagt, fik Fattigvæsenet anvist en an
den paa den modsatte Side af Farimagsvejen, grænsende op til Sø
etatens Kirkegaard. Den brugtes til 1858, da ogsaa den var opfyldt,
og fik derefter ingen Afløser.3)
A lm i n d e l i g H o s p i t a l s K i r k e g a a r d uden for Østerport, mellem
Alleen og Garnisons Kirkegaard, blev indviet 1770.4) Her jordedes i
1813 Etatsraad J. H. Bårens, hvis Liv havde været viet de fattige, og
som havde ønsket selv at blive begravet som en af dem. Da der hver
ken var Port eller Lukke for Kirkegaarden, var Gravene nedtraadte
og besudlede, og allerede efter et Aars Forløb kunde Stedet, hvor
Bårens laa begravet, næppe længer ses. En Ven af ham lod da sætte
et Gitter om Graven og paa denne henstille en Blomslerkurv med