58 / 133
5 2
INDENBYS KIRKEGAARDE
nende Boder paa Trinitatis Kirkegaard. Ved høj Betaling og ved i 1796
at forbyde Kirkeinspektionerne at udstede nye Begravelsesbreve paa
de indenbys Kirkegaarde og kun forny de ældre, hvor Skødet ud tryk
kelig hjemlede det, søgte Regeringen at indskrænke Brugen af dem,
og Byens Ulykker hjalp med til at faa dem fjernede. I 1795 brændte
N i k o l a j Kirke. Det blev besluttet, at den ikke skulde genopføres, og
Begravelser paa den omliggende Kirkegaard ophørte derefter i 1800.
Pladsen henlaa i en Aarrække som et Uføre med enkelte Træer og
Buske fra Kirkegaardens Tid mellem de nedtrampede Grave, hvor
Brandvæsenet holdt Øvelser, og hvor Brolægningsvæsenet havde Op
lag af Brosten. Slagtere og Marskandisere havde ogsaa Boder derinde;
men først i Aarene 1844-45 blev Pladsen ordnet og de Slagterboder
opførte, som stod der indtil vore Dage.1) —Under Bombardementet
1807 brændte Vo r F r u e Kirke. Vel blev denne Kirke opført igen;
men da hele Kirkegaarden skulde bruges til Stilladser og Oplagsplads
ved Arbejdet paa Kirken, Universitetet og Metropolitanskolen, blev
alle Begravelser her forbudt i 1811. Pladsen henlaa derefter længe i
Uføre; først i 1853 blev den brolagt og fik sit nuværende Udseende.
Omsider sejrede da Sundhedsvæsenets voksende Krav, og Begra
velser paa de indenbys københavnske Kirkegaarde blev forbudt fra 1.
Maj 1851. Bestemmelsen gjaldt ikke for de to kristianshavnske Kirke
gaarde, hvis friere Beliggenhed gjorde dem mindre sundhedsfarlige.
Hertil kom, at Kristianshavns Beboere protesterede mod at benytte
den fjerntliggende Assistens Kirkegaard paa Nørrebro, og at en An
visning paa at benytte Assistenskirkegaarden paa Amager mødte den
Vanskelighed, at den store Ligvogn ikke kunde komme igennem den
lave Amagerport. Men da den store Koleraepidemi udbrød i Juni
1853, og adskillige Koleralig allerede var bleven begravede paa de
kristianshavnske Kirkegaarde, satte Autoriteterne sig ud over disse
Hensyn, og efter 1. August 1853 var Begravelser ligeledes forbudt paa
de kristianshavnske Kirkegaarde.2)
Siden da har kun rent undtagelsesvis en Jordfæstelse fundet Sted
inde i Byen, som da Komponisten I. P. E. Hartmann i Aaret 1900 blev
begravet ved Garnisons Kirke.