Previous Page  58 / 133 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 133 Next Page
Page Background

5 2

INDENBYS KIRKEGAARDE

nende Boder paa Trinitatis Kirkegaard. Ved høj Betaling og ved i 1796

at forbyde Kirkeinspektionerne at udstede nye Begravelsesbreve paa

de indenbys Kirkegaarde og kun forny de ældre, hvor Skødet ud tryk ­

kelig hjemlede det, søgte Regeringen at indskrænke Brugen af dem,

og Byens Ulykker hjalp med til at faa dem fjernede. I 1795 brændte

N i k o l a j Kirke. Det blev besluttet, at den ikke skulde genopføres, og

Begravelser paa den omliggende Kirkegaard ophørte derefter i 1800.

Pladsen henlaa i en Aarrække som et Uføre med enkelte Træer og

Buske fra Kirkegaardens Tid mellem de nedtrampede Grave, hvor

Brandvæsenet holdt Øvelser, og hvor Brolægningsvæsenet havde Op­

lag af Brosten. Slagtere og Marskandisere havde ogsaa Boder derinde;

men først i Aarene 1844-45 blev Pladsen ordnet og de Slagterboder

opførte, som stod der indtil vore Dage.1) —Under Bombardementet

1807 brændte Vo r F r u e Kirke. Vel blev denne Kirke opført igen;

men da hele Kirkegaarden skulde bruges til Stilladser og Oplagsplads

ved Arbejdet paa Kirken, Universitetet og Metropolitanskolen, blev

alle Begravelser her forbudt i 1811. Pladsen henlaa derefter længe i

Uføre; først i 1853 blev den brolagt og fik sit nuværende Udseende.

Omsider sejrede da Sundhedsvæsenets voksende Krav, og Begra­

velser paa de indenbys københavnske Kirkegaarde blev forbudt fra 1.

Maj 1851. Bestemmelsen gjaldt ikke for de to kristianshavnske Kirke­

gaarde, hvis friere Beliggenhed gjorde dem mindre sundhedsfarlige.

Hertil kom, at Kristianshavns Beboere protesterede mod at benytte

den fjerntliggende Assistens Kirkegaard paa Nørrebro, og at en An­

visning paa at benytte Assistenskirkegaarden paa Amager mødte den

Vanskelighed, at den store Ligvogn ikke kunde komme igennem den

lave Amagerport. Men da den store Koleraepidemi udbrød i Juni

1853, og adskillige Koleralig allerede var bleven begravede paa de

kristianshavnske Kirkegaarde, satte Autoriteterne sig ud over disse

Hensyn, og efter 1. August 1853 var Begravelser ligeledes forbudt paa

de kristianshavnske Kirkegaarde.2)

Siden da har kun rent undtagelsesvis en Jordfæstelse fundet Sted

inde i Byen, som da Komponisten I. P. E. Hartmann i Aaret 1900 blev

begravet ved Garnisons Kirke.