67 / 133
UDENBYS KIRKEGAARDE
6 1
Vartov havde hver sit Stykke af den. De indenbys Assistenskirke-
gaarde blev nedlagte ved Plakat 29. Okt. 1760. Vajsenhusets og Var
tovs Kirkegaarde blev udlagte til Halmtorvet ved Vesterport; de an
dre solgtes efterhaanden til Bebjrggelse.
Magistraten havde allerede inden Kirkegaarden blev taget i Brug
udtalt sin Frygt for, »at mange i Begyndelsen vil trykke dem ved at
lade Ligene udføre af Porten til de nye Assistens-Kirkegaarde, men,
i hvor liden Raad de end kunde have, hellere af en utidig Ambition
søge at faa Jord paa Kirkegaardene i Staden«.1) Og Universitetspro
fessorerne havde tilraadet hellere at aabne Kirkegaarden ved Foraars-
eller Sommertide end om Vinteren, »hvor de uomgængelige og ube
hagelige Incommoditeter des mere maa falde Folk i Øjnene, førend
de blive bragte i Vane med at lade deres Lig føre uden for Porten«.
Disse Anelser gik tilfulde i Opfyldelse. I 25 Aar var Assistenskirke-
gaarden udelukkende en Fattigkirkegaard, og det var en Begivenhed,
da den første Standsperson i 1785 blev jordet derude. Denne modige
Mand var Etatsraad J. S. Augustin, der selv havde bestemt, al han
vilde hvile paa Assistens Kirkegaard. Rasmus Nyerup priser ham
derfor som »en ædel Mand, en af vort Olds praktiske Philosopher,
som besad Sjælsstyrke nok til at opløfte sig over Fordomme og sætte
sig ud over Tidernes Smag, og gav derved Signalet til Udryddelsen af
den erkeduinme, papistiske, af selve Luther bestredne Overtro, som
tillægger Kirkegulvet og Kirkegaardsjordene udmærket Hellighed«.
Monumentet over ham, af Wiedewelt, var det ældste paa Kirkegaar
den. Det er nu forsvundet, men en Afbildning af det findes i Lahdes
Bog .om Assistens Kirkegaard.
Da først Begyndelsen var gjort, fulgte flere efter. I 1796 skrev Lek
tor Fr. Høegh-Guldberg et langt Digt om Assistens Kirkegaard, —»en
Jambe helliget K. L. Rahbek«, senere udvidet til »en elegisk Idyl i
flere Scener«,2) — og i dette kunde han allerede nævne adskillige
kendte Navne paa Kirkegaarden, saaledes Digterne Storm og Samsøe.
Om Augustin hedder det: »Han først blandt Stormænd lod sig jorde
her«. —Da Amtmanden i Piøen, August Hennings, i 1802 besøgte
Kirkegaarden, forefandt han mange smukke Monumenter tegnede af
berømte Kunstnere som Wiedewelt, Dajon, Weidenhaupt og Ahild-
gaard og med Indskrifter af Rahbek og Suhm; og skønt Hennings
endnu stadig bruger den gamle Benævnelse Fattigkirkegaarden, kan
han med en rhetorisk Vending tilføje, at netop her lader alle de sig
begrave, som er rige paa Aand og Penge.
De smukke og kostbare Monumenter gav efterhaanden Kirkegaar
den Stil og Karakter; men i selve dens Anlæg var der næppe noget
tiltalende. I Rahbeks Tidsskrift »Tilskueren« skildres den i 1803 saa-