48 / 133
4 2
I NDENBYS KIRKEGAARDE
saa nær op ad Kirken som muligt, og selv Pestens frygtelige Svøbe
kunde ikke tvinge honette Folk til at tage til Takke med et Gravsted
uden for Portene.
Med Fattiglemmer, Matroser og Soldater kunde der gøres kortere
Proces, og en F a t t i g k i r k e g a a r d indrettedes da i al Hast uden for
Østerport, omtren t hvor Kastelsvejen nu ligger. Her arbejdede 200
Soldater, som Kommandanten meget mod sin Vilje havde maattet
afgive, paa at grave lange Grøfter til Nedlæggelse af de fattiges Lig.
Der gravedes ialt 40 saadanne Grøfter, hver 200 Alen lang, bestemte
til at optage ialt 8000 Lig. Ogsaa alle Ligene fra det stærkt hjemsøgte
Nyboder henvistes til denne Kirkegaard. Men Nybodersfolkene vilde
ikke finde sig i dette og vedblev paa Trods af Sundhedskommissionen
at bære deres afdøde ud paa Skibskirkegaarden, hvor der snart ikke
kunde skaffes Plads til dem, saa Kirkegaarden opfyldtes med ube
gravede Lig. Tilsidst maatte der udstilles en fast Ryttervagt derude
for at holde Baadsfolkene borte fra Kirkegaarden og tvinge dem ud
til Fællesgravene ved Citadellet.
Men til dette foragtede Sted, hvor indtil 100 Lig ofte stod ubegra
vede i flere Dage, og hvor Kisternes Laag knap kunde dækkes med
Jo rd ,1) var del ikke muligt at faa Byens egentlige Borgerskab drevet
ud, og de nye Kirkegaarde maatte derfor indrettes inde i Byen. Saa-
ledes opstod de første A s s i s t e n s k i r k e g a a r d e , som derefter benyt
tedes i et halvt Hundrede Aar. Holmens Kirke blev ligesom ved tid
ligere Lejligheder henvist til at benytte den gamle Set. A n n e K i r k e
g a a r d , og paa K r i s t i a n s h a v n blev den ældste Begravelsesplads,
der havde været nedlagt siden 1696, atter taget i Brug. Til de øvrige
Sognekirker købtes ny Begravelsesjord rund t om i Byen.2)
Nikolaj Kirke fik, foruden den før nævnte Udvidelse af sin egen
Kirkegaard, en ny Begravelsesplads i Karreen mellem Borgergade,
Gothersgade, Store Kongensgade og Dronningens Tværgade. Her laa
en gammel Beværtnings-og Forlystelseshave, som kaldtes L a n d g r e
v e n a f H e s s e n , og det var denne, som Nikolaj Kirke købte d.3.Sept.
1711 og indrettede til Kirkegaard. Indgangen til den var gennem en
Port i Borgergade lige ud for Helsingørsgade, hvor en Ejendom, n u
værende Gadenummer 14, endnu bærer en Tavle med Indskriften
L a n d g r e v e n .
Det var mest Smaafolk, som blev begravede her, og Kirkegaarden
var meget forsømt. Naboerne, som havde Laager ud til den, brugte
den til Tørre- og Oplagsplads, til Blegdam, ja endogsaa til Keglebane;
og da der senere blev indkvarteret Hestgardere i Gaarden Landgre
ven, benyttede de Kirkegaarden til »Divertissement«. De Træer, som
fandtes derinde fra den Tid, da Pladsen endnu var Lysthave, blev