77 / 133
IV. FORORDNINGEN 1860
S
om
det københavnske Begravelsesvæsen var ordnet ved Midten af
forrige Aarhundrede, var det en kun lidet tilfredsstillende Institu
tion. Gamle Skikke, som man ikke turde bryde, forældede Lovbud,
som man fremdeles var afhængig af, og Mangelen paa Samfundsfor
anstaltninger til den enkeltes Hjælp forenede sig om at gøre del baade
dyrt og omstændeligt at komme i Jorden.
Regensianerne sad stadig inde med det gamle Ligbærerprivile
gium, skønt de for længe siden havde hørt op med at bære Lig. Frue.
Skoles Disciple, der ligeledes forlængst havde hørt op med at synge
ved Begravelser, skulde fremdeles have deres Betaling. Foregik Be
gravelsen paa en af de indenbys Kirkegaarde, skulde der betales en
særlig Afgift lil Frue Kirke. Bedemændene, som raadede over Lig
vognene og alt Begravelsesinventar, var bleven store Folk, der aldrig
gik til Fods, naar de var ude i Embedsforretninger, men kørte i Karet
med Tjener bag; og Ligbærerne var ret hurtigt kommet bort fra For
ordningen 1791
0111
at gaa tilfods bag efter Kisten og kørte nu paany
i 2 eller 3 Vogne.1) Intet Under, at det var store Regninger, som efter
Begravelsen indløb til Sørgehuset.
Et Par saadanne Bedemandsregninger fra jævnt anstændige Begra
velser 183G skal her meddeles (se næste Side).
Med de øvrige paaløbende Udgifter lil Kiste, Ligklæder osv. kan
man regne, at den første Sum ikke vilde blive under 200 Rdlr., den
anden ikke under 100 Rdlr. Og disse to Begravelser var ikke i nogen
Henseende overdrevne. Der var 6 forskellige Ligvogne til Takst fra
1 til 20 Rdlr. Havde man benyttet den dyreste Ligvogn, vilde alle Ud
gifterne være bleven forhøjede i Forhold dertil; og længere ned end
til den 5-Rigsdalers Ligvogn kunde man ikke gaa, naar Begravelsen
ikke skulde foregaa paa en ligefrem stødende og uskøn Maade.
Men et eller to Hundrede Rigsdaler var mange Penge i de Tider;
oggennemgaar man Regningerne, vil man se, at meget af det er Op
trækkeri. Der er næsten dobbelt Betaling overalt: Betaling for Gra-
10