79 / 133
FORORDNI NGEN 1860
7 5
til FrueSkole, ønskede gerne en Dusør under Navn af »Skriverpenge«,
og Ligbærerne forventede sig udbetalt »Handskepenge«, hvis de skul
de møde med Handsker paa. —Det hed sig, at Præsten og Bedeman
den skulde have lige meget ved en Begravelse; men de meddelte
Regninger viser, at Bedemanden fik mest.1)
Da det var Bedemændene, som raadede for Ligvognene, var Lau
gene, som selv ordnede deres Medlemmers Jordefærd, afskaarne fra
at benytte Vogne. De maatte fremdeles bæ r e Ligene den lange Vej
ud paa Assistens Kirkegaard, og det var derfor et betydeligt Antal
Svende, der maatte tilsiges til hver Begravelse. Uviljen mod disse
»Ligture« var stor blandt Svendene, da de betød en Dagløn spildt for
hver af de tilsagte, og Oldgesellerne klagede gentagne Gange til Magi-
10
*
ven at grave og desforuden Dusører til Gravere og Gravérkarl; Leje
af Skammelklæder, og Betaling for at bære dem; Betaling til Ligbæ
rerne og desuden Dusører til dem osv. Og endda er ikke alle de med
tagne, som ønskede Drikkepenge. Forventning herom næredes af de
talrige Kuske og Tjenere, ikke mindst af den Tjener, som Bedeman
den altid førte med sig paa Begravelsesdagen for i Huset at byde Fo r
friskninger om, selv om Familien godt kunde besørge dette selv og
ikke havde ønsket hans Nærværelse. Pedellen, der modtog Afgiften
Begravelse fra Hjemmet.
Tegning af P. K læ strup: Det forsvundne Kjøbenhavn.