80 / 133
7 0
FORORDNI NGEN 1860
straten over den for dem saa trykkende Ordning. I 1854 ansøgte de
om Tilladelse til selv at anskaffe en Ligvogn; men dette Ønske kunde
ikke imødekommes.
Hvad der gjorde Begravelserne endnu mere byrdefulde i h in Tid,
var Mangelen paa L i g k a p e l l e r . Jordfæstelsen foregik saa godt som
altid fra Hjemmet, hvor Følget klædt i de gammeldags Sørgekapper,
der udlejedes for 3 Mark Stykket, samledes om Kisten og blev bevær
tet med Vin og Kage. Enkelte fornemme Folk blev begravet fra Kir
kerne; og de allerfattigste, for hvem det var umuligt at have et Lig i
Lejligheden, kunde faa deres døde henbragte til Almindelig Hospital.
Ogsaa Frederiks Hospitals Ligstue kunde benyttes for Betaling, og
paa Assistens Kirkegaard fandtes et lidet Begravelseskapel eller en
Ligkælder, som den ogsaa undertiden kaldes. Men det var meget sjæl
dent, at nogen af disse Indretninger benyttedes.
Under disse Forhold var det rimeligt, at Begravelsen fremskynde-
des saa meget som muligt, og Frygten for s k i n d ø d e s Begravelse var
derfor, trods Bestemmelsen fra 1829 om Udstedelse af Dødsattest,
stadig til Stede. Da der efter 1840 begyndte at fremkomme Planer om
Opførelse af Ligkapeller, var det lige saa meget Sikringsforanstaltnin
ger mod skindødes Begravelse som en bedre og lettere Ordning af
den kirkelige Handling, der blev lagt Vægt paa.
I 1841 fremkom Hofbedemand Schoumed et saadant Forslag. Han
vilde anlægge en stor Centralbegravelsesanstalt med alle tænkelige
Apparater til Redning af skindøde, med et rigeligt Antal Stuer til Ki
sternes Hensættelse og med en stor Forsamlingssal, hvor Højtidelig
heden og Jordpaakastelsen kunde foregaa. Professor Hetsch havde
udarbejdet Tegningerne til det storstilede Anlæg, og de vakte en Del
Interesse, da de blev udstillede paa Charlottenborg. 11846 indbød en
Hr. S. Pedersen til Aktietegning paa et Ligkapel, som skulde koste
60.000 Rdlr. og bygges som et Tempel med to Sidefløje. Til dette
havde Arkitekt Bondo givet Tegning. Ogsaa andre Projekter frem
kom, men intet af dem blev nogensinde realiseret.
Bestyrelsen af Assistens Kirkegaarden var tilmed ganske forældet.
Skønt alle Byens Sognekirker havde Andel i den, var det Skik fra
gammel Tid, at kun en enkelt Kirkeværge, første Værge ved Hellig
gejstes Kirke, havde Opsynet med den og Ansvaret for den. Det var
et Tab for Kirken, der maatte staa i Forskud for alle Udgifter ved
dens Pasning og Drift, og det var en saa stor Byrde for Kirkeværgen,
at det ofte var vanskeligt at faa Borgere til at paatage sig dette Hverv.
Særlig etter 1852, da Kirkegaarden alter skulde udvides paa Grund
af Forbude t mod Ligs Begravelse inde i Byen, blev Stillingen saa
byrdefuld, at Kirkeværgen bad om helt at fritages for dette Arbejde,