Litterært Grønland — fri Kunst — og Hof-Demokrati
1 9 0 2
Den litterære
Grønlandsekspedition.
1. Juni.
Knud Rasmussen
A lf Bertelsen
Harald Moltke
M ylius Erichsen
I
D a g a fr e js t e » d e n litte
r æ r e
G r ø n l a n d s e k s p e d i
tio n « , d e r h a r d e t F o r m a a l
at s a m le M a t e r ia le til et
V æ r k » O m v o r e D a g e s G r ø n
la n d « . E k s p e d it io n e n e r b e
r e g n e t p a a a t v a r e 2 A a r ,
o g m e d S k r u e b a a d e n » G o d t -
h a a b « v il d e f ir e u n g e r a s k e
M æ n d b liv e f ø r t til K o l o
n ie n G o d t h a a b , h v o r f r a d e
i e n K o n e b a a d s e k s p e d it io n
v i l g a a til J a c o b s h a v n f o r
a t
o v e r v in t r e ,
o g
d e r p a a
m e d H u n d e s læ d e r ta g e v i
d e re
o v e r
U p e r n i v i k
til
T a s iu s a k , h v o r
E s k i m o b e
f o lk n in g e n
h ø r e r o p .
D e t
s id s t e
S t y k k e
a f
R e j s e n
g a a r l a n g s d e n ik k e k o r t -
la g t e M e lv ille b u g t til K a p
Y o r k , e n T u r p a a 3 0 0 K v a r t -
m il, h v o r in g e n m e n n e s k e
l ig F o d f ø r h a r tr a a d t. D e t
s id s t e H a l v a a r t ilb r in g e s i
d e s y d g r ø n l a n d s k e K o lo n ie r .
Levemanden Peter Sabroe.
Til Middag hos Prins Christian
og P rin sesse Alexandrine
paa Marselisborg.
10. Juni.
E f t e r h a a n d e n b e s k æ ft ig e r h e le L a n
d e t s ig m e d H r .
P eter Sabroe,
d e n
s o c ia ld e m o k r a t is k e
F o l k e t in g s m a n d
f o r A a r h u s n o r d r e K r e d s . H a n s h ø je
H a t, h a n s la n g e D ip l o m a t f r a k k e o g
h a n s
b lo n d e
K n e b e ls b a r t s
k æ k k e
S v in g
e r
b le v e t
b e s k r e v e t
i
a lle
B la d e . E f t e r P r in s e m id d a g e n i A a r
h u s , h v o r i H r .
Sabroe
m e d F r u e d e l
to g , e r B e v æ g e ls e n i H ø j r e p r e s s e n
ste g e n til F o r a r g e ls e o v e r H r . 5 a -
broes
E k s c e s s e r .
D
eltagerne i »D en litterære Grønlandsekspedition« er Forfatteren L. M ylius-
Erichsen, som er Ekspeditionens L ed er og Planlægger, Maleren
,
Grev
Harald Moltke, en ung Student, Knud Rasmussen, der er født i Grønland,
og en ung Læge Alf Bertelsen. Den unge Mand blev forresten først Læge
i Gaar
,
og det m edicinske Fakultet havde endog lavet en Ekstraeksam en
for hans Skyld, saa han kunde faa jus prakticandi inden Afrejsen.
»Levem anden« Peter Sabroe.
D e n K u n s t n e r - U n g d o m , s o m i 9 0 ’e rn e s B e g y n d e ls e b r ø d u d o g g r u n d e d e sit
e ge t K u n s t t e m p e l i » D e n f r ie U d s t illin g « , h æ v d e r s t a d ig i B y g n in g e n v e d
K la m p e n b o r g s t a t io n e n s in t r o d s ig e S æ r s t illin g . D e fle ste a f d e U n g e e r b le v e n
n o g e t satte, m e n m a n v il d o g i A a r s ik k e r t s a m le s i m o d s t r id e n d e M e n in g e r
( h v is m a n k a n s ig e s a a d a n ! ) f o r a n
Vilhelm Hamm ershøjs
» F e m P o r t r æ t t e r « o g
d is k u t e r e
Holsøes
K æ m p e fo d . M a n v il s n a k k e K u n s t , ja, s n a k k e » e n g o d S tø v le « .
Sabroe forsvarer sig.
I Onsdags talte
Sabroe
i Forsamlingsbygnin
gen, og det var tydeligt, at der var Spræng
stof i Luften. Da han havde talt om Rigsdags
samlingens Resultater, sagde han, at nu vilde
han sige et Par Ord om den Middag, han
havde deltaget i. Og straks lød det fra Salen:
»Væsgo og spis!«, »Der er servert!«
Men Hr.
Sabroe
anfægtedes ikke. Han sagde:
— Sig mig, om jeg og mine Kolleger har
svigtet Jeres Interesser paa Rigsdagen. Det er
rigtigt, at jeg har spist den Middag, og at min
Kone var med. Men hun var ikke i Silke, som
»Stiftstidende« skriver. Det var en hvid Bom
uldskjole, men den var rigtig pæn. Og vi fik
flere Retter end til daglig. Men ikke bedre
Mad. For min Kone er en dygtig Husmoder.
Det var øjensynligt, at Forsamlingen alle
rede var tagen fangen af Hr.
Sabroes
Vel
talenhed. Han fortsatte:
— Hvad var en Socialdemokrat tidligere
estimeret for? En Vagabond, en Stratenrøver.
Nu er det Prinsen selv, der har erklæret, at
han vilde have Socialdemokaterne med til
den Middag. Og saa har han da haft den Ære
for første Gang — og det lader jo til, at det
skal blive den sidste — at sidde tilbords med
Socialdemokratiets Tillidsmænd. Men det er
jo nok til, at Bladene har endevendt min høje
Hat og min Skjorte. — —
Under Jubel faar Hr.
Sabroe
et mægtigt
Tillidsvotum.
142




