To n ye D o k to re r — og et n yt Blad
1 8 9 6
Bog h a r Vilh. Andersen kaldt »Guld
hornene« en Vits i
tysk Forstand,
d. v. s. en Fortæ lling med dobbelt
Bund, — i hvilken Anledning Dr.
Wilkens bemærkede under Audito
riets Jubel, at ikke enhver Vits v ar
et Guldkorn, . . . endsige et Guld
horn!
Proi. Paludan
gjorde opmæ rk
som paa, at
Vilh. Andersen
paa et
vist Punkt af sin Undersøgelse var
kommet til det stik modsatte Resul
tat af Dr.
Georg Brandes.
Da Dokto
randen ivrigt forsvarede sin Syns-
maade, skyndte Prof.
Paludan
sig,
til stor Moro for T ilhørerne, at sige:
Ja, De maa ikke tro, at jeg vil
fo r
svare
Dr. Brandes. . . .!
*
Det nye konservative Dagblad
„V o r t L a n d “ .
Lauritz V. Birck.
Albert Gnudtzmann.
23.
September.
Det nye Dag
blad »Vort Land«
har i Dag ud
sendt sit første
Nummer. R edak
tionen er overta
get af Forfatteren
Albert
Gnudtz
mann og cand.
polit. Lauritz
V.
B irck
,
den sidste
som
Ansvarha
vende. I sin Pro
gram -Artikel
skriver Bladet:
»Dette Blad skal
yde et gæstfrit
L y til alle kon
servative Stem
ninger og Strøm
ninger, til det
Højre, som ikke
vil Splid og Split
telse, endnu m in
dre Dorskhed og
Død, men som
vil samles og sam
arbejde i fælles
V irken for det
fælles Maal.«
To Doktordisputatser vækker Opsigt.
Vilhelm Andersen
bliver Doktor paa
Guldhornene.
1.
November.
Det var en Fornøjelse at overvære
Vilhelm Andersens
Doktordisputats
i Gaar. Hele Handlingen prægedes
af en glad Velvilje og fuldendt H ar
moni. Doktoranden klarede godt for
sig. Han v ar rolig og talte let og
klart. Som bekendt h a r han skrevet
sin Disputats over »Guldhornene« og
dette Digts centrale Stilling i dansk
L itteratur, en Bog, der kom for et
P ar Dage siden og allerede h a r vakt
stor Opsigt. Opponenterne var Dr.
Wilkens,
Dr.
Vald. Vedel
og Prof.
Paludan.
Man lagde Mærke til Dr.
W ilkens’ Bemærkning om, at Dokto
randen maatte passe paa, at hans
Aandfuldhed ikke fik Overtaget over
hans kærnesunde Forstand. I sin
Vilhelm Andersen.
Stopt teo lo g isk
Opgøp.
25. Oktober.
S
aalænge vi kan huske, h a r ingen
Doktordisputats varet saa længe
som den i Gaar, da
Hans Mortensen
Larsen
opnaaedeDoktorgraden. Dok
torafhandlingen hed: »Den bibelske
Monoteismes Særstilling indenfor Re
ligionshistorien«. Forfatteren frem
hæver i denne Bog, at kun Jødefol
ket naaede frem til Monoteismen, og
at dette skyldtes den guddommelige
Indgriben.
Mortensen Lar
sen
er en gam
mel Bekendt fra
S tudenterforenin
gen, hvor han
som ung gjorde
sig berøm t ved en
flu x de bouche,
der fuldstændig
tog Vejret fra saa
øvede Ordfægte-
M artensen Larsen.
re SOm
H. C. A.
Lund
(Forenin
gens H istoriker) og
A. C. Larsen.
Professor
Scharling
gav Dokto
randen det første Grundskud. D er
efter lod Dr.
E. L ehmann
Pastoren
ret utvetydigt forstaa, at han ikke
havde ret meget Begreb om de asi
atiske Religioner, som han affejede,
og raadede Præces til en anden
Gang ikke at skrive saa store Bøger!
Værst var Prof.
Heiberg,
der
sagde: »Doktoranden bør ikke an
vende sine gode Evner paa saa fo r
tvivlede akrobatiske Kunststykker
som denne Bog, og han bør aflægge
Visse Unoder, som aabenbart ogsaa
vækker Mishag hos andre end mig.«
Hvem skildrer Auditoriets Sinds
tilstand, da
Martensen Larsen
her-
paa svarede, at han ikke havde haft
andet Udbytte af Prof.
Heibergs
Un
dervisning end at lære at bøje amo
og pajdevo!! Professoren fløj op i
retfæ rdig Harme, men Dekanen
nægtede ham Ordet! Der v ar kort
sagt Lyn og Torden i Luften, og det
er med nogen Uro, man hører, at
den nye Lic. theol. h a r inviteret hele
det theologiske Fakultet til Middag
paa Skydebanen i Morgen.
58