Et Blad af Byens Dagbog
1897
Den unge Oehlenschlager.
29. Oktober.
I Gaar afsløredes en Statue af den
unge
Oehlenschlager
ude i Allégade.
Statuen er modelleret af Billedhug
ger
Schultz,
og det er B ankdirektør
Heide,
der h a r skænket den til F re
deriksberg. Man h a r spurgt, hvorfor
Heide netop h a r valgt Oehlenschlå-
ger, og hvorfor Statuen rejses netop
nu. T idspunktet kan saa om trent an
gives som 100 Aaret for Oehlenschlå-
gers Ungdomsaar paa F red eriks
berg, og enhver, der kender den
unge, energiske og spillevende Bank
d irek tø r Heide, vil forstaa, at han
føler en særlig Forkæ rlighed for den
unge Adam, »Naturens m untre Søn«.
Skal Frederiksberg Bakke
skæres igennem?
Verdenspressen
i Kjøbenhavn.
Man husker, at vi for
to Aar siden havde Be
søg af fremmede Jour
nalister, der kom fra
Kielerkanalens
Aab-
ning for at se paa vor
nye Frihavn, der net
op skulde overflødig
gøre samme Kielerka-
nal. Atter i Aar har vi
faaet Besøg af
Ver
denspressen,
ganske
vist kun paa Gennem
rejse til Udstillingen i
Stockholm, hvor der
samtidig er Journalist-
kongres, men det blev
dog til et Par Dages
Ophold her med for
nøjeligt
Samvær
og
mindeværdige
Fester.
Paa Billedet til venstre
ses Verdenspressens Re
præsentanter netop ar
riverende til Hovedba-
negaardens
Ankomst
station, hvor de er i
Færd med at entre
Droskerne for at køre
Verdenspressen ankommer til Hovedbanegaarden.
ud i Byen.
En Sammenslutning af Grundejere paa den
anden Side af Frederiksberg Bakke har søgt
at rejse ikke mindre end en national Bevægelse
for at faa Frederiksberg Bakke gennemskaaret
af Hensyn til Dyrenes Beskyttelse, Cyklisterne
og tyske Turister, der skal til Zoologisk Have.
Sammenslutningen, der efter et af
Georg
Brandes’
Skrifter h ar faaet Betegnelsen »Gen-
nembrudets Mænd«, h ar imidlertid ikke op-
naaet nogen Tilslutning, da Grundejernes
økonomiske Interesser skinnede for tydeligt
igennem.
En Doktordisputats
om Adelens Degeneration.
13. Oktober.
Den unge Historiker, Magister Gustav Bang,
forsvarede i Gaar sin Doktorafhandling om
»Adelens Forfald og Uddøen
«.
Den nye Dr.
pliil. er Socialdemokrat ligesom sin Hustru,
Fru Magister Nina Bang, en Søster til den
konservative Professor H. O. G. Ellinger.
EnNordmand gør Krav paa danskGrevetitel.
14.
Oktober.
En 31aarig norsk Sproglærer og Musiker
Ludvig Andreas Forwald,
der kalder sig
Lud
vig von Moltke,
opholder sig for Tiden i Kø
benhavn for at blive anerkendt som Sønnesøn
af Viceadmiral
Adam Gottlob Ferdinand Moltke.
Ludvig von Moltkes
Historie er meget mær
kelig. Han hævder, at hans Bedsteforældre
Grev
Adam Moltke
og Hustru Komtesse
Råben
af Aalholm, med faa Dages Mellemrum døde i
1820 og efterlod sig tre Børn, Grev
Adam Gott
lob Moltke,
Komtesse
Ann
og
Ludvig Sverre.
Den sidste blev af en eller anden Grund ta
get med til Norge af Huslæreren
Martin For
wald.
Ludvig Sverre
blev Kantor i Stavanger, og
ved sin Død efterlod han sig 12 Børn. Det 9.
Barn i Rækken er
Ludvig Andreas Forwald,
der nu gør Krav paa den danske Grevetitel og
vil anerkendes som Ætling af Slægten Moltke.
En Dansekonkurrence
i Kongens Klub.
27.
November.
Den selskabelige Forening »Trois* havde
igaar arrangeret Dansekonkurrence i Kongens
Klubs Lokaler paa Østergade. Der skulde dan
ses Gallopade i en halv Time, og 26 Par havde
mældt sig. Da der var gaaet 10 Minutter, var
der kun 16 Par igen, og efter 25 Minutters
Dans var der kun 5 Par, der havde Energi og
Kræfter til at fortsætte. Alle 5 Par var godt
stakaandede, men ingen vilde give op. Da der
var gaaet
45
Minutter, standsede Dommerne
Konkurrencen og gav alle 5 Par Præmier.
Blandt de sejrende Par var den kendte Bokser
August Vilh. Andersen og Væddeløbsrytteren
Axel Jørgensen.
)en gamle Ladegaardsaa er bleven overdækket, og saa bliver del endnu vanskeligere at anonnge aen gamte viiugnea
i
ed at
»Parcelbroen var oppe
«,
naar man er bleven forsinket. Nu kan man s p a d s e r e paa Ladegaardsaaen, der
r bleven omdannet til Boulevard, saaledes som det ses paa ovenstaaende Billede. I Borgernes Raad var man noget
enige om, hvad man skulde kalde Barnet: Gyldenløves Boulevard eller Ladegaards Boulevard. Herman Trier
foreslog A a b o u le v a r d e n , og det vedtog man.
73




