Previous Page  76 / 248 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 76 / 248 Next Page
Page Background

Et Blad af Byens Dagbog

1897

Den unge Oehlenschlager.

29. Oktober.

I Gaar afsløredes en Statue af den

unge

Oehlenschlager

ude i Allégade.

Statuen er modelleret af Billedhug­

ger

Schultz,

og det er B ankdirektør

Heide,

der h a r skænket den til F re ­

deriksberg. Man h a r spurgt, hvorfor

Heide netop h a r valgt Oehlenschlå-

ger, og hvorfor Statuen rejses netop

nu. T idspunktet kan saa om trent an ­

gives som 100 Aaret for Oehlenschlå-

gers Ungdomsaar paa F red eriks­

berg, og enhver, der kender den

unge, energiske og spillevende Bank­

d irek tø r Heide, vil forstaa, at han

føler en særlig Forkæ rlighed for den

unge Adam, »Naturens m untre Søn«.

Skal Frederiksberg Bakke

skæres igennem?

Verdenspressen

i Kjøbenhavn.

Man husker, at vi for

to Aar siden havde Be­

søg af fremmede Jour­

nalister, der kom fra

Kielerkanalens

Aab-

ning for at se paa vor

nye Frihavn, der net­

op skulde overflødig­

gøre samme Kielerka-

nal. Atter i Aar har vi

faaet Besøg af

Ver­

denspressen,

ganske

vist kun paa Gennem­

rejse til Udstillingen i

Stockholm, hvor der

samtidig er Journalist-

kongres, men det blev

dog til et Par Dages

Ophold her med for­

nøjeligt

Samvær

og

mindeværdige

Fester.

Paa Billedet til venstre

ses Verdenspressens Re­

præsentanter netop ar­

riverende til Hovedba-

negaardens

Ankomst­

station, hvor de er i

Færd med at entre

Droskerne for at køre

Verdenspressen ankommer til Hovedbanegaarden.

ud i Byen.

En Sammenslutning af Grundejere paa den

anden Side af Frederiksberg Bakke har søgt

at rejse ikke mindre end en national Bevægelse

for at faa Frederiksberg Bakke gennemskaaret

af Hensyn til Dyrenes Beskyttelse, Cyklisterne

og tyske Turister, der skal til Zoologisk Have.

Sammenslutningen, der efter et af

Georg

Brandes’

Skrifter h ar faaet Betegnelsen »Gen-

nembrudets Mænd«, h ar imidlertid ikke op-

naaet nogen Tilslutning, da Grundejernes

økonomiske Interesser skinnede for tydeligt

igennem.

En Doktordisputats

om Adelens Degeneration.

13. Oktober.

Den unge Historiker, Magister Gustav Bang,

forsvarede i Gaar sin Doktorafhandling om

»Adelens Forfald og Uddøen

«.

Den nye Dr.

pliil. er Socialdemokrat ligesom sin Hustru,

Fru Magister Nina Bang, en Søster til den

konservative Professor H. O. G. Ellinger.

EnNordmand gør Krav paa danskGrevetitel.

14.

Oktober.

En 31aarig norsk Sproglærer og Musiker

Ludvig Andreas Forwald,

der kalder sig

Lud­

vig von Moltke,

opholder sig for Tiden i Kø­

benhavn for at blive anerkendt som Sønnesøn

af Viceadmiral

Adam Gottlob Ferdinand Moltke.

Ludvig von Moltkes

Historie er meget mær­

kelig. Han hævder, at hans Bedsteforældre

Grev

Adam Moltke

og Hustru Komtesse

Råben

af Aalholm, med faa Dages Mellemrum døde i

1820 og efterlod sig tre Børn, Grev

Adam Gott­

lob Moltke,

Komtesse

Ann

og

Ludvig Sverre.

Den sidste blev af en eller anden Grund ta­

get med til Norge af Huslæreren

Martin For­

wald.

Ludvig Sverre

blev Kantor i Stavanger, og

ved sin Død efterlod han sig 12 Børn. Det 9.

Barn i Rækken er

Ludvig Andreas Forwald,

der nu gør Krav paa den danske Grevetitel og

vil anerkendes som Ætling af Slægten Moltke.

En Dansekonkurrence

i Kongens Klub.

27.

November.

Den selskabelige Forening »Trois* havde

igaar arrangeret Dansekonkurrence i Kongens

Klubs Lokaler paa Østergade. Der skulde dan­

ses Gallopade i en halv Time, og 26 Par havde

mældt sig. Da der var gaaet 10 Minutter, var

der kun 16 Par igen, og efter 25 Minutters

Dans var der kun 5 Par, der havde Energi og

Kræfter til at fortsætte. Alle 5 Par var godt

stakaandede, men ingen vilde give op. Da der

var gaaet

45

Minutter, standsede Dommerne

Konkurrencen og gav alle 5 Par Præmier.

Blandt de sejrende Par var den kendte Bokser

August Vilh. Andersen og Væddeløbsrytteren

Axel Jørgensen.

)en gamle Ladegaardsaa er bleven overdækket, og saa bliver del endnu vanskeligere at anonnge aen gamte viiugnea

i

ed at

»Parcelbroen var oppe

«,

naar man er bleven forsinket. Nu kan man s p a d s e r e paa Ladegaardsaaen, der

r bleven omdannet til Boulevard, saaledes som det ses paa ovenstaaende Billede. I Borgernes Raad var man noget

enige om, hvad man skulde kalde Barnet: Gyldenløves Boulevard eller Ladegaards Boulevard. Herman Trier

foreslog A a b o u le v a r d e n , og det vedtog man.

73