Bysvalen er ikke saa almindelig i København som Landsvalen, og er
i det hele taget ved at blive sjælden inde i Byen; men endnu kliner den
sin Rede op i Christiansborg Slots Buegange og under lavthængende
Altaner rundt om i Byen.
I Begyndelsen af September samles Byens Tusinder af Svaler ude ved
Gentofte Sø, hvor de overnatter nogen T id i Rørskovene, inden de flyver
afsted paa Vinterophold til det tropiske Afrika.
Naar det trækker op til Regn, flyver Svalerne som bekendt lavt, fordi
Insekterne søger ned til Jorden; men ellers tumler Svalerne deres fæno
menale Jagermaskiner højt oppe under Himlen.
De svalelignende Fugle, der boltrer sig endnu højere til Vejrs, er M u r
sejlerne. De ruger i høje Bygninger og er udprægede Byfugle, meget
almindelige i København, hvor de er i stadig Tiltagen. De flyver hele
Dagen lang og udfører saa at sige alle Funktioner i Luften, endogsaa den
parvise Forening til Artens fortsatte Bestaaen.
Desværre er det ikke sjældent, at en lige flyvefærdig Mursejler lider
Havari ved at kollidere med en Antenne eller en elektrisk Ledning og
falder hjælpeløs til Jorden. Det nytter ikke at kaste den til Vejrs, for at
den skal faa Luft under Vingerne. Man kan prøve at holde den i Live ved
at fodre den med Insekter og Melorme; men som Regel staar den skønne,
graasorte Sejler ikke til at redde.
Saa er det, man maa gribe ind, som man har Pligt til det over for Dyr,
der ikke kan klare sig selv længere. En tung Pligt at tænke paa, tungest
naar man holder den lille, varme Fugl i Haanden og mærker dens hastige
Hjerteslag.
18