Previous Page  21 / 121 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 121 Next Page
Page Background

Agerhøns hjemløse. Længere ude paa Amager er der mange Agerhøns,

og Kongelundens Fasaner kan man sommetider træffe helt inde ved Chri-

stianshavns Vold. Som et Kuriosum kan det nævnes, at der den 26. April

1940 opholdt sig en Agerhøne i Johannesskolens Have paa Vodroffsvej.

Katten gjorde Jagt paa den, men Agerhønen gik paa Vingerne med fuld

Musik og tog Flugten op over Hustagene.

Rovfuglene er ikke almindelige i København; men af og til driver

Spurvehøgen Jagt i Parkerne, og en sjælden Gang forfølger den store

Duehøg en Flok Duer helt ind over Byen. Derimod ser man ikke helt

sjældent en eller flere Musvaager — mest om Efteraaret — kredse højt

oppe i Luften paa brede, spilede Vinger.

For knapt en halv Snes Aar siden saa jeg ude paa Refshalevej en

Spurvehøg forfølge en Graaspurv. Spurven halvt fløj, halvt tumlede ned

over et højt Plankeværk; men endnu mden den havde naaet Jorden, var

Spurvehøgen der, slog Kløerne i den og svang sig afsted. Det hele varede

kun et Øjeblik. Jeg naaede lige at faa set Rovfuglens krumme Næb, det

graastribede Bryst og de kraftige, gule Løb. I næste Nu var den forsvun­

det med sit Bytte.

Gøgen, der ligner Spurvehøgen en Del, kan ogsaa af og til vise sig i

Hovedstaden og lade sin kendte Kukken høre. I Utterslev Mose har

Gøgen mere end een Gang lagt Æg i de smaa Rørsangerreder.

Flagspætten kommer ogsaa paa Besøg i Byen. I smaa Sæt hopper den

sort-hvid-røde Fugl op af Stammerne og afsøger dem for Larver. Under­

tiden kan man ogsaa se Flagspætterne parvis; men det er længe siden

de har ynglet i Byen, — sidst i Søndermarken.

20