ByensDyreliv

Im idlertid fik Arkitekt Ingwersen nys om Fundet, og til M inde herom,

var det, han lod udhugge de fem smaa pudsige Flagermus i G ran itten

over Telefonhusets store Karnap ud mod Nørregade.

Ganske vist hører det til Undtagelserne, at der bliver fundet store

Flagermuseflokke inde i Byen; men der er ellers nok af dem. Paa stille

Sommeraftener flyver de omkring paa lydløse Vinger enkeltvis eller flere

sammen, saa at sige over hele Byen. Der er flest af dem langs Søerne, i

Parkerne og i Alléerne; men der er ogsaa mange langs Fæstningsgravene

og over Kirkegaardene.

M en selv om der er i titusindvis af Flagermus i Byen, saa viser Erfa

ringen, at der ikke er ret mange Mennesker, som rigtig har faaet de

mærkelige, sorte Skygger at se, og at de af mange forveksles med Svaler.

D et er ikke underligt, at der i gamle Dage klæbede en tæ t Taage af

M ystik og Heksetro til de natsorte Troldskabmnger; og endnu den Dag

i Dag er det begrænset, hvad Videnskaben har at fortælle om Flager

musenes Liv og Levned. Men naturligvis er det ogsaa besværligt at stu

dere de biologiske Forhold hos Dy r, der først begynder deres Arbejde,

naar Mørket sænker sig.

I Foraaret 1931 havde jeg en levende Dværgflagermus i en 3—6

Uger. Jeg fandt den paa Bunden af en Redekasse, hvor den velsagtens

var søgt ind for at finde Ly. Det var en gammel, mørkebrun Han,

halvskaldet paa S truben .

Jeg fodrede den næsten udelukkende med Melorme, og til at begynde

med kneb det for den at faa fat i de glatte Larver. Den bed tit ved Siden

af, og jeg blev nødt til at holde Melormen med en Pincet helt hen foran