ByensDyreliv

Heldigvis var der ikke noget i Vejen med Flagermusen, Den satte en

imponerende Rekord ved at æde 100 Melorme i Løbet af m indre

end en halv T im e.

M en hvorfor lod Flagermusen sig lokke af den summende Lyd? Vel

sagtens fordi Lyden m indede om Insektsummen. End ikke den svageste

Lyd gaar Flagermusenes Øre forbi. Det er heller ikke underligt, at

deres Hørelse er skarp, for de fleste af dem har nogle vældige »Flager-

museører«, navnlig Den langørede Flagermus, der har Ø rer saa store, at

skulde vi have dem af tilsvarende Kaliber, vilde de blive paa Størrelse

med Rabarberblade eller endnu større.

Naturligvis kan saadan en langøret Flagermus opfange selv den svageste

Lyd . Men naar den vil sove, hvad gør den saa? Saa folder den simpelt

hen Ørerne sammen og klapper dem tæ t ind til Hovedet, for paa den

Maade at udelukke saa meget af Stø jen som muligt.

Da jeg havde haft Brunflagermusen i nogen T id , slap jeg den løs en

fin Sommeraften efter først at have ringmærket den, for at den eventuelt

kunde bidrage til at klarlægge Spørgsmaalet om de Flyvninger, Flager

musene foretager, og som m inder om Trækfuglenes Flugt.

Spørgsmaalet er i Udlandet søgt løst ved Ringmærkning paa samme

Maade som Trækfugleproblemet.

Man startede Undersøgelserne fra Berlins zoologiske Museum i 1932

unde r Ledelse af D r. M . Eisentraut og mærkede Dyrene med en A lum i

niumsklemme om Underarmen med paastemplet Adresse og Løbenum

mer. Lignende Undersøgelser er foretaget i Rusland og Amerika.

Lige som Trækfuglene vender Flagermusene ogsaa tilbage til deres