55 / 121
sorte Knapø jne og fortsatte saa med at søge efter Snegle i Salaten. I de
følgende M aaneder havde jeg Lejlighed til at følge dets Fæ rden, indtil
det lagde sig i Dvale for V interen i Kompostdyngen med blot en Haand -
fuld vissent Løv over sig. Det gik heldigvis godt, for det var en mild
V inter.
M en den næste V inter gik det galt for mange Pindsvin. Lige i den mest
b idende Frostperiode — den 12. Feb ruar 1940 — sad der et Pindsvin
m idt i Sneen i en af Villahaverne paa Amalievej. Norm alt skulde det have
været i Dvale paa den T id ; men den stærke Frost paa helt ned under
-f- 20° har vækket Kræet, som saa har maattet se sig om efter et bedre
og mere frostsikkert Leje.
Lykkedes det? Næppe! Frosten havde stivnet Jorden og gjort Kom
postdyngerne haarde som Cement, saa Situationen har været kritisk,
selv for saa haardfør og sejglivet en Art. Fo r Pindsvinet er en meget
haardfør Skabning. D et er for Eksempel utroligt, hvad et Pindsvin kan
taale af Gift, uden at det tilsyneladende tager Skade af det. D et kan æde
de giftige spanske Fluer, som andre D y r omgaaende dør af. Og den Po r
tion G ift, der skal til, for endelig at gøre det af med et Pindsvin, er nok
til at slaa 30 voksne Mænd ihjel med.
En svensk Ingeniør havde engang et Par Pindsvin, der aad en Mængde
Hugorme. De slog dem næsten altid ihjel ved at knuse Rygraden paa
dem ; men en Gang blev et af Pindsvinene bidt i det ene Forben af
en stor Hugorm , og fik ogsaa et lille Nap i Snuden. Foden svulmede
op og Pindsvinet trak sig tilbage til sin Hule, og kom ikke frem om
A ftenen til Spisetid. Men næste Morgen var det igen all right.
54