14 / 274
En Tid gik tabt. Men intet er forsvundet.
Ved Hjærteslaget i vor Moders Bryst
og hendes lyse Stemme blev den bundet
til
vore
Dages Liv, i Nød og Lyst.
Saa løft som før, vort dyre danske Sprog,
din Blomsterhvisken og dit Bølgekog.
Gør Sjælen stærk, naar Byrden haar dest tynger,
du »Rosenbaand, hvori vort Hjærte gynger!«
(F rem sagt af Poul R eum ert ved F o restillin gen i A nledning
af hans
40
A ars Ju b ilæ u m den
1 6
. F eb ru ar
1 9 4 1
.)