18 / 274
sig synderlig fra de øvrige Ejendomme i Gaden. Dens Indre der
imod var naturligvis stærkt præget af dens Anvendelse; som i
moderne Teatre var det Rum, Scenen optog, nogenlunde lige saa
stort som Tilskuerpladsen med tilhørende Trapper og Gange. T il
skuerne vai placeret som nu, fordelt paa Gulvet (»Par terre«) og
i Loger i Etagerne, a f hvilke den øvers te hed Galleriet. Som en
Overlevering fra ældre Tiders Teaterforhold solgtes der i Grønne-
gade-Teatret ogsaa P ladser paa »Theatrum«, som Scenen den
gang kaldtes; det var dog relativt faa Tilskuere, der anbragtes
her, næppe over en Snes ialt, og formentlig har de siddet paa hver
Side a f Prosceniumsaabningen eller um iddelbart indenfor denne.
Teatret rummede ialt omkring 500 Pladser.
Grønnegade-Teatret toges i Brug i Januar 1722 med en fransk
Forestilling, og i det kommende H alvaar var der L iv og Røre bag
dets Mure: Teaterforestillinger vekslede med Baller og Maskerader,
alt under betydeligt Tilløb. Men Husets og dets E jers Økonomi
var stærkt undergravet, og ved Sommertid sluttede derfor Capion
i Haab om paa den Maade at skabe ny Interesse om Foretagen
d e
Kompagniskab med sin Landsmand René Magnon de
Montaigu, der netop havde faaet Privilegium paa at opføre Kom e
dier i det danske Sprog; saaledes gik det til, at det blev i L ille
Grønnegade, den første Teaterforestilling paa Dansk løb af Sta
belen. Begivenheden ind traf den 23. September 1722; det var en
oversat Moliére-Komedie: Den Gerrige, der indledede den danske
Skueplads’ Historie, og tre Dage senere, den 26. September, opfør
tes første Gang en Komedie af selve Holberg, der skulde faa stor
Betydning for dette det første danske Teater, og som med det for
Ø je skrev praktisk talt hele sin uforgængelige Komedie-Skat.
Den nye danske Scene i L ille Grønnegade bares oppe ved en
ihæ id ig Indsats a f Montaigus danske Selskab, der dels bestod af
Kunstnere, født i Danmark af franske Forældre, dels a f rent dan
ske; de mandlige Aktører af den sidste Kategori var alle Studen
ten Der arbejdedes ihærdigt, Montaigu, om hvem det antages, at
han havde været Moliéres Elev, va r en fortræ ffelig Instruktør, og
et omfattende, mest lystspilpræget Repertoire blev bragt til Op
førelse, men alligevel lykkedes det ikke i Længden at holde P u b li
kums-Interessen vedlige. Gang paa Gang truede Katastrofen i øko
15